Undervisningsplan

Formål:

Billedkunst i 1. -3. klasse omfatter praktisk billedarbejde og billedanalyse.
Formålet med faget er at udvikle kreativitet, glæde og faglig kunnen. Eleverne bør opmuntres til at bruge billedsprog som udtryksmiddel.

Der lægges vægt på, at eleverne kommer til at opleve og derved forstå kunstens forskellighed.

Indhold :
Der arbejdes med plane – og rumlige udtryk.
Børnene får kendskab til de forskellige materialers muligheder. Der eksperimenteres med genrer, medier og teknikker.
Eleverne skal i samtaler analysere og vurdere udtrykket i deres egne og klassens billeder for eksempel indhold og brug af materialer og teknik.
Desuden analyseres også forskellige kunstneres billeder. Der lægges stor vægt på motivation, som oplæg til igangsætning af billedarbejdet.

I P-fag fra 4. til 5 klasse arbejder børnene videre med de teknikker og kundskaber de har tilegnet sig i 1. -3. klasse. Der lægges op til mere selvstændigt arbejde ud fra et åbent læreroplæg. Her er værkstederne med små hold, ca 12 elever pr. hold.

Børnenes værker udstilles løbende på skolen og ved skoleårets afslutning i forbindelse med grillfesten.

I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger.

Undersøgelse

Kompetenceområdet undersøgelser omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

  • Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af     resultater, konklusion og generalisering.
  • Evolution fokuserer på undersøgelser af organismers kategorisering, og hvordan de er tilpasset levesteder.
  • Økosystemer fokuserer på undersøgelser af organismers vilkår i forskellige biotoper og i forhold til hinanden.
  • Krop og sundhed fokuserer på undersøgelser af kroppens opbygning og funktion.
  • Celler, mikroorganismer og bioteknologi fokuserer på undersøgelser af mikroorganismer, deres livsbetingelser og funktion i økosystemer.

Modellering

Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder:

  • Modellering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på, at eleverne kritisk kan udvælge modeller og selv kan udvikle modeller til forklaring af naturfaglige forhold.
  • Evolution fokuserer på anvendelsen af modeller til forklaring af arters udvikling og de faktorer, der påvirker udviklingen.
  • Økosystemer fokuserer på anvendelsen af modeller til at eksemplificere udvalgte stoffers kredsløb i biologiske systemer og de tilhørende energistrømme.
  • Krop og sundhed fokuserer på anvendelsen af modeller af menneskekroppen og dens funktion samt kroppens forsvarsmekanismer over for forskellige sygdomme.
  • Celler, mikrobiologi og bioteknologi fokuserer på anvendelsen af modeller til forklaring af opbygning og funktion af forskellige celler og deres formering.

Perspektivering

Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

  • Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på at relatere de tilegnede naturfaglige færdigheder og videnforhold i omverdenen, samt hvordan naturfaglig viden er blevet til.
  • Evolution fokuserer på forskellige faktorers indflydelse på evolution.
  • Økosystemer fokuserer på forskellige faktorers påvirkning af udvalgte økosystemer, den biologiske mangfoldighed og bæredygtighedsaspekter.
  • Krop og sundhed fokuserer på sundhedsproblemer lokalt og globalt.
  • Celler, mikrobiologi og bioteknologi fokuserer på anvendelsen af moderne bioteknologi og de tilknyttede fordele og risici.
  • Anvendelse af naturgrundlaget fokuserer på naturforvaltning, produktionsformer og deres påvirkning af naturen som eksistensgrundlag i et bæredygtighedsperspektiv.

Kommunikation

Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet kommunikation er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

  • Formidling fokuserer på egnede metoder til formidling og vurdering af naturfaglige forhold.
  • Argumentation fokuserer på formuleringen og vurderingen af naturfaglige begrundelser og påstande.
  • Ordkendskab fokuserer på brugen af fagsprog i arbejdet med og formidling af naturfagene.
  • Faglig læsning og skrivning fokuserer på tilegnelsen af naturfaglig viden gennem læsning og skrivning.

Målet med arbejdet i børnehaveklassen.
Børnehaveklassen er med til at udvikle børnene og gøre dem fortrolige med skolen. Forberede dem bedst muligt på skolelivet. De skal tilegne sig viden og færdigheder, som der kan bygges videre på i deres skolegang fremover.

I børnehaveklassen lærer børnene:

  • Skolen at kende.
  • At tilegne sig gode arbejdsvaner.
  • At være sammen med mange børn og voksne.
  • At tage medansvar.
  • At samarbejde og tage hensyn til andre.
  • At videreudvikle selvtillid og få tillid til andre.
  • At udvikle sprog, bogstavernes form og lyd, talforståelse og begreber.
  • At bruge kroppen, udvikle sig motorisk eks. kaste, gribe osv.
  • At få viden om og kendskab til verden omkring sig.
  • At lege og være i et fællesskab, blive en del af det.
  • At lærer at lære.

At gå i skole skal være udfordrende og lærerigt. Vi tilsigter en sund udvikling. Det gøres ved at sammensætte dagen og året med forskelligartede aktiviteter, som har det mål, at styrke barnet som et selvstændigt menneske og som en del af fællesskabet.

  • “Jeg hører det og glemmer det”
  • “Jeg ser det og husker det”
  • “Jeg gør det og forstår det”

Leg og læring
Legen er en vigtig del netop i denne aldersgruppe. At lege er at lære.

  • At forstå
  • At kende forskel
  • At vente på tur
  • At danne venskaber
  • At bearbejde oplevelser og indtryk
  • At udvikle sig
  • At vise hensyn
  • At bruge sin fantasi
  • At blive klog og få viden

Legen er den bærende del af undervisningen i børnehaveklassen/ indskolingen. Børnene skal have god tid og gode rammer til at fordybe sig.

Social kompetence:
Igennem det der foregår i børnehaveklassen, forsøger vi at styrke og udvikle børnene socialt og personligt.

Vi giver børnene opmærksomhed og omsorg.

Styrker deres selvtillid og selvværd.

Lærer dem konfliktløsning / problemløsning – at samarbejde og tage hensyn til hinanden.

Vi sikrer os, at de føler sig trygge og glade ved at gå i skole.

Er tydelige og nærværende voksne.

Motorisk/ fysisk:
For at barnet kan lære, er det vigtigt at have styr på kroppen. Den fysiske udvikling er en forudsætning for al indlæring. Vi forsøger hver dag gennem leg og bevægelse – idræt – rytmik, at tilgodese det fysiske. Der er to fastlagte idrætstimer med omklædning og bad hver uge.

Den sproglige udvikling:
Sproget, det mundtlige, er en vigtig del af det at være sammen med andre, det er vigtigt at kunne forklare sig og ikke mindst at lytte. Gennem leg med sproget, skal barnet udvikle et rigt og nuanceret talesprog. Forstå indholdet i en historie og kunne genfortælle.  Miljøet i klassen opfordrer til nysgerrighed og interesse omkring det sproglige. Vi arbejder også med det skriftsproglige, ved legeskrivning, skriveretning . Hver dag  arbejder vi med sproglig opmærksomhed, som bl.a. omfatter lytte lege – rim og remser –  eksperimenterer med sætnings- og orddannelse – stavelser – forlyde – fornemmer og lærer bogstavernes navn, form og lyd, begreber, betydning af ord. Oplæsning, fortælling og det at kunne referere, og genfortælle.

Der arbejdes med forskellige emner/ temaer i løbet af året. Det kan f.eks. være Trafik, Min krop, Eventyr og Middelalderen.

Naturfaglige emner som at gå i dybden med et selvvalgt dyr, et land, skoven, havet osv.

Det matematiske / talforståelse:
Tilegne sig matematiske begreber. Opdage tallene funktion. Mængde forståelse – former – større end – mindre end. Opbygge talforståelse ved at  forbinde talnavn , talsymbol og  antal.   Det gør vi bl.a. ved at lege  med  tal, skrive tal, opgaver, tælleremser, spil og sange. Gennem leg tilegner vi os læring.

Engelsk i børnehaveklassen:
Engelskundervisning i børnehaveklassen har også en legende tilgang. Vi bruger spil, lege, sanglege, remser og aktiviteter.

Målet er at øge børnenes engelske ordforråd fra deres hverdag.

Styrke udtale af engelske ord.

Musikundervisning:
Der undervises i musik en time om ugen, af en af skolens musiklærere. Børnehaveklassen deltager i skolens forårskoncert.

Kommende klasselærer (fra 1. klase) underviser i børnehaveklassen en time om ugen. Målet er at børnene allerede der får en god kontakt, og at de lærer hinanden at kende. Det giver tryghed.

Når barnet begynder i børnehaveklassen er det vigtigt;

  • At have en rummelig skoletaske med plads til en A4 mappe
  • At der et penalhus med blyanter og viskelæder i tasken
  • At barnet møder frisk og udhvilet om morgenen
  • At barnet møder hver dag og til tiden

Forældresamarbejde:
Det forældresamarbejde, der begynder i børnehaveklassen, er grundlaget for de næste ti års samarbejde. Det er derfor vigtigt, vi er fælles om at få etableret et godt samarbejde fra starten. Vi  forventer, at I deltager i forældremøder og til arrangementer, både i jeres barns klasse og i skolens fællesarrangementer.

Efter 2. klasse.

Grundlaget for undervisningen er, at eleverne lærer gode arbejdsvaner og gode samværsformer.

Det talte sprog

  •  kan bruge talesproget i samtale, ved referat, fortælling, oplæsning og drama
  •  kan lytte aktivt

Det skrevne sprog – læse

  •  kan læse lette tekster og bruge læsestrategier
  •  kan genfortælle det væsentlige i en tekst
  •  kan give udtryk for, hvad de synes om tekster og andre udtryksformer (f.eks. billeder)
  •  kan anvende baggrundsviden til tekstforståelse
  •  kan bruge enkeltskabeloner til at strukturere sit stof
     

Det skrevne sprog – skrive

  • kan skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi og billeder
  •  kan skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr
  •  læse egne tekster op i mindre grupper
  •  kan stave til og bruge lydrette og hyppige ord i egne tekster
  • kan skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift

Sprog, litteratur og kommunikation

  •  kender til forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
  •  er opmærksomme på sprogrigtigheden i teksterne
  •  ved, at sprog er opbygget af ord og sætninger
  •  kender til de forskellige ordklasser
  •  har viden omkring tema, genre, forløb og personskrildring

IT og kommunikation

  •   kan finde tekster ved at navigere på aldersvarende hjemmesider
  •   kan bruge enkle funktioner i tekstbehandling
  •   har viden om modtager og afsenderforhold i digital kommunikation

Færdighedsmål og vidensmål fra 6. klasse

Læsning:

For at opnå en funktionel læsekompetence skal der på mellemtrinnet især arbejdes med:

  • Forståelse af tekstens opbygning , sproglige udformning og formål i skønlitterære tekster og fagligtekster.
  • Elever kan læse ord i tekster der svarer til klassetrinnet hurtigt og sikkert.
  • Eleven skal kunne anvende forskellige læsestrategier til før-, under- og efterlæsning.
  • At give eleven oplevelse og læselyst.
  • Eleven kan gengive hovedindholdet af forskellige tekstgenrer
  • Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblikover teksters struktur og indhold.
  • Der arbejdes konstant med udbygning af elevers ordforråd.
  • Eleven kan vurdere teksters anvendelighed.
  • Eleven kan gennemføre billed- og fuldtekstsøgning.


Fortolkning:

  • Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne.
  • Eleven har viden om fortællertyper samt tekstens tid og rum.
  • Eleven kan anmelde litteratur, digte, sange, rap o.l.
  • Eleven har viden om, at sætte tekster i forhold til andre værker (intertekstualitet)
  • Eleven har kendskab til forskellige skøn- og faglitterære genrer


Kommunikation:

Der arbejdes videde med de gode samværs- og arbejdsformer fra begynderundervisningen. Derudover arbejdes der med:

  • Eleven kan lytte aktivt og bl. a. indgå i dialog og debat
  • Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning, mundtlig fremstilling og drama.
  • Eleven skal stifte bekendtskab med norsk og svensk sprog og kultur.
  • Eleven kan fremlægge selvvalgte emner og mere bundne opgaver for klassen.
  • Eleven kan disponere og argumentere
  • Eleven kan videndele og samarbejde via internettet (Viggonet).
  • Eleven skal lære at vurdere konsekvenserne af ytringer på internettet.
  • Eleven skal bevidstgøres om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet.

Fremstilling:

Eleverne træner deres skriftlige udtryksfærdighed på grundlag af sammenhængen mellem mundtlighed, skriftligt udtryk og læsning.

Der lægges i stigende grad vægt på samspillet mellem teksttype, indhold og situation.

Der arbejdes med layout og skriftformer i såvel elevernes egne produkter som i publikationer. Der arbejdes med skriveprocessen herunder:

  • Eleven har viden om idéskrivning, brainstorm og mindmap.
  • Eleven har vide om manuskript og storyboard.
  • Eleven har viden om tekstopbygning (indledning – indhold– afslutning).
  • Eleven har viden om litterære virkemidler.
  • Eleven kan skrive i forskellige genrer.
  • Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produkt.
  • Eleven kan fremlægge sit produkt for andre.
  • Eleven kan afgrænse sætninger med relevante tegn, anvende afsnit og sætte komma.
  • Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert og har kendskab til de almindelige bøjningssystemer.
  • Eleven kan skrive med en læselig håndskrift og på tastatur.
  • Eleven har viden om opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling.
  • Eleven kan anvende enkel genretilpasset layout.


Andre udtryksformer:

  • Der arbejdes med andre udtryksformer, herunder medier, lyd, det stille og det levende billede samt teater og drama, i samspil med de øvrige fag.

 

7. – 9. kl.

Vi henviser til Undervisningsministeriets færdigheds- og vidensmål.

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Tidlig sprogstart.

Vi har valgt, at engelskundervisningen begynder i børnehaveklassen for at skabe nysgerrighed og interesse for sproget og give eleverne mulighed for at anvende det engelske sprog naturligt og udvikle sproget gennem hele skoleforløbet.

Eleverne skal opnå fornemmelse for sproget lyde og turde øve og udtale engelske ord og sætninger, for at få et solidt grundlag og så stort ordforråd som muligt.

Eleverne skal forberedes til at anvende og udvikle sprog gennem hele skoleforløbet, så de også kan bruge det i et globalt samfund.

Mål for undervisningen i engelsk i børnehaveklassen-3. klasse:

Mundtlig kommunikation:

  • Eleven kan deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på engelsk
  • Eleven kan anvende de hyppigst forekommende ord og fraser
  • Eleven har viden om enkle fraser til at reagere på det sagte

Skriftlig kommunikation:

  • Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk
  • Eleven kan forstå hovedindholdet af enkle, fortællende tekster
  • Eleven kan skrive enkle beretninger om egen hverdag
  • Eleven kan anvende enkle nutids- og datidsformer


Kultur og samfund:

  • Eleven kan sammenligne børns hverdag i engelsksprogede lande med egen hverdag
  • Eleven kan fortælle om egne traditioner og egen dagligdag
  • Eleven kan forstå små historier om dagligdag i engelsksprogede samfund


Engelsk i børnehaveklassen.

Undervisningen foregår flere gange i løbet af ugen i korte sekvenser ved at lytte, synge, tale, tælle, øve ord og begreber, f.eks. ugedage/måneder, tale om vejret, lære farverne o. lign.

Der er stor fokus på mundtligheden og en legende tilgang, som appellerer til aldersgruppen. Undervisningen foregår i et trygt, positivt og aktivt undervisningsmiljø, med mange gentagelser, som hurtigt giver god mulighed for deltagelse.

Vi arbejder f.eks. med emnerne:

  • Numbers
  • Days of the week
  • Colours
  • Body parts
  • Clothes
  • Animals
  • The weather


Engelsk i 1. klasse.

Der undervises i sproget flere gange i løbet af ugen, f.eks. a’ 10-15 min. Engelsklæreren er samtidig dansklærer i klassen. Eleverne skal “lege sig” ind i sproget. Det skal være sjovt at lære engelsk.

Eleverne skal i løbet af året arbejde med dagligdags, konkrete emner, som fortsættelse fra børnehaveklassen. Både emner fra børnehaveklassen uddybes i arbejdet, samt arbejdet med andre emner. F.eks.:

  •  Numbers
  •  Colours
  •  Family
  •  Home
  •  My body
  •  The farm
  •  Christmas


Engelsk i 2. klasse.

Fokus ligger på det mundtlige, men skriftsproget inddrages også som støtte for sprogtilegnelsen.

Der vil blive lagt vægt på en praktisk og kreativ tilgang, og vi vil ligeledes bruge sange, sanglege, rim og remser.

Eleverne skal hele tiden udfordres fagligt, uden at tage pusten helt fra dem. Alle skal være nysgerrige med mod på og lyst til at sige noget. Det skal være sjovt.

Emnerne kan f.eks. være:

  • School
  • Hobbies
  • Animals and pets
  • Earth, sky, sun, moon and stars
  • The weather
  • The house
  • Family
  • Food
  • Halloween
  • Christmas


Engelsk i 3. klasse.

Der arbejdes stadig fortrinsvis mundtligt, men det skriftlige kommer mere og mere ind i undervisningen, bla. med små korte læsetekster, mere skriftsprog og introduktion til begynder grammatik.

Der vil blive lagt vægt på en praktisk og kreativ tilgang til emnerne.

Emnerne kan f.eks være:

  • School
  • Hobbies
  • Animals and pets
  • Earth, sky, sun, moon and stars
  • The weather
  • The house
  • Sports
  • Countries
  • Family
  • Food
  • Halloween
  • Christmas


Delmål 1 – efter 3. klassetrin

I første fase skal børnene møde fortællinger, musik, sproglege, rim og remser, præsenteres for sproget i funktion, for derigennem at nærme sig en genkendelse af sprogets små ord og dets melodi.

Delmål 2 – efter 6. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • lytte og forstå, imitere, svare på enkle spørgsmål og handle i dagligdags situationer på baggrund af kommunikation. Opøves i dramalege, dukketeater og små ekstemporalspil
  • stille spørgsmål og diskutere såvel korte skriftlige – som mundtlige oplæg
  • De skal tillige stifte bekendtskab med sproget formidlet gennem forskellige medier som TV, film, internet og bøger af passende sværhedsgrad


Delmål 3 – efter 9. klassetrin

  • forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen
  • forstå hovedindholdet af lyd – og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige
  • følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfødte sprogbrugere
  • deltage uforberedt i samtaler om kendte emner
  • fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt og sammen med andre
  • redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner
  • læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger
  • uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner og problemstillinger
  • udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form
  • afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen
  • udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer
  • udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt i at afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype
  • anvende en basisviden om gængse teksters opbygning
  • anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder
  • anvende synonymer eller omskrivninger
  • anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, der kan føre til misforståelser
  • have en udtale, der ligner britisk eller amerikansk sprogtone
  • anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, når fokus er på den sproglige form
  • anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig
  • udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen
  • anvende, omskrive og bruge overbegreber, synonymer
  • lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation 
  • kunne lytte aktivt
  • abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante
  • læse for at få oplevelse og information eller for at tilegne sig stof
  • anvende skimming og skanning, når store tekstmængder skal overskues, eller der søges efter information
  • udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
  • anvende ordbøger, grammatiske oversigter og bruge stavekontrol hensigtsmæssigt
  • anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser
  • gennemføre en aktivitet alene og sammen med andre
  • have basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i
  • arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og internettet
  • perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle politiske problemstillinger
  • benytte informationer fra engelsksprogede kilder i et vist omfang
  • belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat
  • anvende engelsk som fælles kommunikationsform i mødet med udlændinge, på rejse og ved brug af e-mail


Udviklingen i undervisningen

I forlængelse af skolens beskrevne læringssyn, ser vi på sprogundervisning i almindelighed som en kommunikativ handlen. Det er vigtigt, at de kommunikative aktiviteter veksler mellem at fokusere på indhold og på form. Undervisningen består af aktiviteter som:

  • fremmer den kreative sprogbrug ved at sætte gang i bl.a. hypotesedannelser og hypoteseafprøvninger
  • fremmer den nødvendige automatisering
  • anvender disse aktiviteter i såvel mundtlig som skriftlig form

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:

 4. – 6. klassetrin

Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de engelskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen. Der inddrages dramalege og små ekstemporalspil. De elementære læse-, skrive- og stave- færdigheder påbegyndes og bevidstgøres.

7. – 9. Klassetrin

Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed og sproglig udfoldelse. Åbenhed og nysgerrighed overfor det anderledes er centrale drivkræfter i indlæringen. De generelle sprogfaglige dimensioner integreres videst muligt.

Slutmål efter 9. klassetrin.

Kommunikative færdigheder.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

  •  forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen 
  •  forstå hovedindholdet af lyd – og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er  genkendelige 
  •  deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere 
  •  deltage uforberedt i samtaler om kendte emner 
  •  gengive informationer og oplevelser
  •  redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser 
  •  læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner 
  •  søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner 
  •  udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form 
  •  afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen. 


Sprog og sprogbrug 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

  •  udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer 
  •  udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt 
  •  afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype 
  •  anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper 
  •  anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder 
  •  anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt 
  •  anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes 
  •  udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk eller amerikansk engelsk. 
  •  anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form 
  •  anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig. 


Sprogtilegnelse 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

  •  udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen 
  •  anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer 
  •  vælge lyttestrategier i forhold til en given situation 
  •  abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante
  •  vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation 
  •  anvende forskellige læsestrategier
  •  udnytte it og mediers muligheder til informationssøgning og kommunikation
  •  anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt 
  •  anvende viden om skriveprocessens faser 
  •  skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold 
  •  vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave 
  •  understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer. 


Kultur- og samfundsforhold 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

  •  Anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier 
  •  Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande 
  •  Vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier 
  •  Anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen. 


Elevernes alsidige personlige udvikling.

Engelskfaget bidrager specielt til denne gennem det faktum, at selve det at tilegne sig et fremmedsprog, er en væsentlig faktor i udvikling af personlig, kulturel og folkelig bevidsthed. Sprogfagene i almindelighed og engelskfaget i særdeleshed er centrale i skolens formålsbestemte opgave med at være bindeled mellem barnets lille lokale verden, det store nationale – og det endnu større internationale samfund.

På Øster Åby Friskole anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser f.eks. gennem fælles aktiviteter.

Skolen har en dækkende bestand af undervisningsmidler, som ikke mindst kommer engelskfaget til gode. Vi kan trække på skolens computere med internetadgang, og en forholdsvis righoldig samling af engelsksproget litteratur til alle alderstrin.

Eleverne lærer af egen erfaring, hvorledes et aktivt fremmedsprog kan være nøglen til indsigt og mange forskelligartede oplevelser af høj kvalitet.

Mødet med fremmede, at få sat navn på enkeltpersoner i stedet for grupperingens de andre og det deraf følgende personlige engagement, er alt sammen medvirkende til at opfylde den del af skolens målsætning, der retter sig mod et folkeligt fællesskab.

Det er skolens opfattelse, at oplæringen i brugen af fremmedsprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forberede eleverne til at leve i en globaliseret verden med frihed og folkestyre

Elever fra 1. klasse til 9.klasse kan vælge frivillig musik en gang om ugen a’ 45 min.

2/3 af vore elever vælger frivillig musik.

  • I undervisningen lægges der vægt på at elevernes samspil.
  • Der arbejdes med rytme, sang, akkorder, noder og melodi.

Hvert år i april måned afsluttes den frivillige musik med en stor forårskoncert, hvor alle klasser viser, hvad de har arbejdet med. Det opføres typisk 2-3 sange – musiknumrer.

Eleverne i de ældre klasser har stor medindflydelse på, hvad de arbejder med.

Skolens mål med faget fysik/kemi følger Undervisningsministeriets beskrivelse af ”Færdigheds- og vidensmål” efter 9. klasse.

Der arbejdes inden for fire kompetenceområder:

Undersøgelse

Kompetenceområdet omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

  • Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering.
  • Stof og stofkredsløb fokuserer på undersøgelser af grundstoffer, kemiske reaktioner og processer i centrale stofkredsløb.
  • Partikler, bølger og stråling fokuserer på undersøgelser af lydbølger, farver, elektromagnetisk stråling og atomare processer.
  • Energiomsætning fokuserer på undersøgelser af energiomsætninger, transport og lagring af energi.
  • Jorden og Universet fokuserer på undersøgelser af fysiske fænomener, atmosfæren og Jordens ressourcer.
  • Produktion og teknologi fokuserer på undersøgelser af udnyttelsen af råstoffer, produktionsmetoder samt teknologier vedrørende elektronisk og digital styring.

Modellering

Kompetenceområdet består af seks færdigheds- og vidensområder:

  • Modellering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på, at eleverne kritisk kan udvælge og udvikle modeller til forklaring af naturfaglige forhold.
  • Stof og stofkredsløb fokuserer på anvendelsen af grundstoffernes periodesystem, om kemiske repræsentationer og på modeller af naturlige stofkredsløb.
  •  Partikler, bølger og stråling fokuserer på atommodeller og modeller for atomkerneprocesser og ioniserende stråling.
  • Energiomsætning fokuserer på visualiseringer af energiomsætninger, modeller for elektriske kredsløb, samt modellering af energikæder.
  • Jorden og universet fokuserer på modeller af jordens systemer, solsystemet og universet.
  • Produktion og teknologi fokuserer på modeller af tekniske anlæg og processer, samt modellering af tekniske løsninger.

Perspektivering

Kompetenceområdet omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

  • Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på at relatere forhold i omverdenen til den tilegnede naturfaglige viden, og på hvordan naturfaglig viden er blevet til.
  • Stof og stofkredsløb fokuserer på anvendelsen af materialer og kemikalier, forbrændings- og respirationsprocesser samt forurening.
  • Partikler, bølger og stråling fokuserer på anvendelsen af lyd og lys, naturlig og menneskeskabt stråling samt kernekraft.
  • Energiomsætning fokuserer på energiomsætninger i hverdagen og i samfundet samt udviklingen i samfundets energibehov.
  • Jorden og universet fokuserer på fysiske og kemiske forhold, der har betydning for livsbetingelser og levevilkår på jorden samt udviklingen i forståelsen af jordens og universets opbygning.
  • Produktion og teknologi fokuserer på teknologihistorie og -udvikling, produktionsprocesser og teknologiers bæredygtighed

Kommunikation

Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

  • Formidling fokuserer på egnede metoder til formidling og vurdering af naturfaglige forhold.
  • Argumentation fokuserer på formuleringen og vurderingen af naturfaglige begrundelser og påstande.
  • Ordkendskab fokuserer på brugen af fagsprog i arbejdet med og formidling af naturfagene.
  • Faglig læsning og skrivning fokuserer på tilegnelsen af naturfaglig viden gennem læsning og skrivning.
 

Undervisningen i faget tager udgangspunkt i oplevelser, færdigheder og kundskaber. Dette gøres igennem børnenes interesser, kompetencer og ministerielle slutmål.

Børnene får mulighed for at føle pulsen, opleve kampen, fornemme rytmen og reflektere over, hvad der sker, når man bruger sig selv.

Idrætten skal være alsidig, udfordrende og sjov og på alle klassetrin bruges en legende tilgang til undervisningen. Idrætten foregår ude og inde og kan finde sted hos lokale foreninger og tilbud.

Indholdsområder:

  • Redskabsområder
  • Dans og udtryk
  • Kropsbasis
  • Boldbasis og boldspil
  • Løb, spring og kast

Fysisk træning

Idrætten skal være med til at styrke børnenes fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Gennem idrætsundervisningen motiveres børnene til at dyrke idræt i fritiden og fremme almendannelsen.

Idrætsundervisningen har følgende struktur:

  • Børnehaveklassen til 3. klasse har to gange 60 minutters idræt om ugen.
  • 4. til 6. klasse har 60 minutters idræt og 60 minutters grundtræning om ugen.
  • 7. til 9. klasse har 90 minutters idræt ugentligt. Som valgfag tilbydes yderlige 120 minutters idrætsundervisning på 7. årgang.

Grundtræning

Grundtræning er en del af idrætsfaget på 4.-6. klassetrin. Grudtræning er ikke disciplinorienteret, men retter sig mod den almene kropslige træning/udvikling. Dvs. der fokusereres ikke på de enkelte idrætsdiscipliner men på træningsbegrebet i en bredere forståelse.

I grundtræning arbejdes der med følgende træningsområder:

  • styrke (muskelstyrke)
  • kondition (kredsløbstræning)
  • koordination (samarbejde mellem hjerne og muskler)
  • bevægelighed (stræk af led og muskler)

De 4 træningsformer har til formål at styrke samspillet mellem muskler og nervesystemet. Når børnene udvikler deres kompetencer inden for de nævnte træningsområder, vil det være en styrkelse af barnets motorik og en hjælp til at udvikle færdigheder inden for alle idrætsdiscipliner.

Alle elever skal selv medbringe deres eget It-arbejdsredskab i skolen.

  • Fra børnehaveklassen til og med 4. klasse skal børnene have en IPad med i skole – med kapacitet til skolebrug.
  • Fra 5. klasse til og med 9. klasse skal eleverne medbringe en funktionel computer – med kapacitet til skolebrug.

Det er meget vigtigt, at eleverne også har et solidt cover til  deres  It-enhed, når den skal medbringes i deres skoletaske hver dag.

Ligeledes skal enheden også være fuldt opladt fra skoledagens start.

It-enhederne skal være i fornuftig stand, ikke for gamle og med kapacitet til skolebrug (programmer, apps o.lign.) – ud over, hvad den evt. også skal bruges til hjemme til spil mm.  Der findes fornuftige gode enheder, der er 1-2 år gamle og kan købes til en rimelig pris med lidt garanti.

Link til It-mediehandleplaner 

Link til Information om elevernes It-enheder 

Link til Skolens It-strategi

I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger.

Undersøgelse

Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

  • Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering.
  • Demografi og erhverv fokuserer på undersøgelser af befolknings- og erhvervsstrukturerne og deres betydning for levevilkår.
  • Jordkloden og dens klima omhandler undersøgelser af faktorer og fænomener, der er afgørende for Jordens vejr og klima, og hvilken betydning det har for levegrundlaget.
  • Globalisering fokuserer på undersøgelser til at belyse globale mønstre, sammenhænge og relationer.
  • Naturgrundlag og levevilkår omhandler undersøgelser af sammenhænge mellem naturgrundlag, produktion og levevilkår.

Modellering

Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder:

  • Modellering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på, at eleverne kritisk kan udvælge modeller og selv kan udvikle modeller til forklaring af naturfaglige forhold.
  • Demografi og erhverv fokuserer på modeller til forklaring af befolknings- og erhvervsstrukturers betydning for levevilkår på lokalt og globalt plan.
  • Jordkloden og dens klima fokuserer på modeller til at eksemplificere det geologiske kredsløb og betydningen for folks levevilkår.
  • Globalisering fokuserer på modeller til forklaring af relationer mellem lande på globalt plan.
  • Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på modeller til forklaring af landskaber, naturudnyttelse og bæredygtighed.

Perspektivering

Kompetenceområdet perspektivering omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

  • Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på at relatere forhold i omverdenen til den tilegnede naturfaglige viden, og hvordan naturfaglig viden er blevet til.
  • Demografi og erhverv fokuserer på befolknings- og erhvervsudvikling og bæredygtig udvikling.
  • Jordkloden og dens klima omhandler det geologiske kredsløb, råstofudvinding, vand og carbons kredsløb samt klimaændringer.
  • Globalisering omhandler multinationale virksomheder og den teknologiske udviklings påvirkning af levevilkår, globale konflikter og muligheder for udvikling af bæredygtige samfund.
  • Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på udnyttelse af og konsekvenser for naturgrundlaget i forhold til de involveredes interesser.

Kommunikation

Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet kommunikation er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder:

  • Formidling fokuserer på egnede metoder til formidling og vurdering af naturfaglige forhold.
  • Argumentation fokuserer på formuleringen og vurderingen af naturfaglige begrundelser og påstande.
  • Ordkendskab fokuserer på brugen af fagsprog i arbejdet med og formidling af naturfagene.
  • Faglig læsning og skrivning fokuserer på tilegnelsen af naturfaglig viden gennem læsning og skrivning.

P-fag 4.- 5. kl.

Målet for undervisningen er at eleverne lærer at gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration til udførelse og evaluering.

Der arbejdes med:

  • grundlæggende sytekniske færdigheder
  • at tråde en symaskine
  • at overføre et simpelt mønster på stof
  • at vælge hensigtsmæssige materialer set i forhold til produktet

Eleverne arbejder med bundne opgaver

Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historie-bevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Vi inddrager historiens kanonpunkter i undervisningen.

Der undervises i historie på 1. – 9. klassetrin.

1. forløb: 1. – 2. klassetrin.

Der fortælles nordiske sagn og myter og græske sagn og myter. Stenalder, bronzealder og jernalder.

2. forløb: 3. – 4. klassetrin.

  • Historiske personer og befolkningsgrupper, som eleverne interesserer sig for, fx riddere, vikinger og konger
  • Andre civilisationer der var samtidige med Danmarks oldtid og vikingetiden, fx Egypten, Grækenland og Romerriget
  • Erfaringer, forklaringer og beskrivelser af historiske spor i lokalområder
  • Livet på landet og livet i byer samt flytning fra land til by
  • Undersøgelser og sammenligninger af aspekter ved forskellige tiders levevilkår, fx bolig, klædedragt, redskaber og transport
  • Årsager og motiver til befolkningsgruppers opbrud og vandringer samt konsekvenser af møder med andre kulturer

3. forløb: 5.-6. klassetrin. 

  • Fremstillinger fra Danmarks historie om kongemagt, kirke, landbrug, håndværk og industri
  • Kulturelle påvirkninger og deres betydning for dansk kultur, fx inden for arkitektur, musik og beklædning
  • Alliance- og blokpolitik i Norden og Europa
  • Krige og konflikter, der har haft betydning for Danmarks udstrækning og de nordiske landes indbyrdes forhold
  • Politiske og kulturelle betydningsfulde personers rolle for samfundsmæssige forandringer
  • Årsager og motiver til befolkningsgruppers opbrud og vandringer samt konsekvenser af møder med andre kulturer
  • Forskellige styreformer og deres betydning for forskellige samfundsgrupper
  • Samfundsforandringer og omvæltninger i Danmark og Europa
  • Udvikling og brug af teknologier i deres samfundsmæssige sammenhæng

4. forløb: 7. – 9. klassetrin.

  • Forskellige tolkninger og brug af dansk historie – i drøftelsen inddrages mulige bagvedliggende motiver og interesser
  • Arbejde med forskelige former for historiske kilder og forholde sig kritisk til kilders troværdighed, relevans og hensigt.
  • Samspil mellem globale og danske interesser inden for økonomi, kultur og politik, fx i forbindelse med handel, mission og ekspansion
  • Spørgsmål om, hvordan mennesker har eller er blevet organiseret i forskellige former for fællesskaber samt udviklingen af disse fællesskaber i historisk og samfundsmæssig sammenhæng
  • Årsager til og konsekvenser af større folkeflytninger
  • Forskellige tiders og kulturers opfattelse af demokrati
  • Kontinuitet og forandring i opfattelser af magt og ret samt beskrivelser af, hvordan magt og ret er blevet begrundet og legitimeret i national og global sammenhæng, herunder menneskerettigheder
  • Menneskerettigheder, som de er nedfældet i traktater og konventioner om borgernes rettigheder
  • Forskellige politiske værdikomplekser og ideologier samt deres forklaringer på relationer mellem produktion, fordeling og forbrug
  • Viden om og forudsætninger for folkestyrets indførelse i Danmark
  • Individets rettigheder og pligter under enevælden og forskellige stadier af demokratiske styreformer i Danmark – herunder ligestillingsspørgsmål
  • Udviklingen af danske kulturer som konsekvenser af møder med andre kulturer
  • Umiddelbare og langsigtede konsekvenser, som immigrationen fra Europa havde for mennesker og samfund i andre dele af verden – specielt i tidsrummet fra begyndelsen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900- tallet
  • Historiske baggrunde for samfundsmæssige problemer, fx global ulighed, miljøproblemer og konflikter, der har afsæt i kulturelle modsætninger
  • Muligheder og forhindringer for at løse globale konflikter og skabe en international retsorden, fx via FN, hjælpeorganisationer og krigsforbryderdomstole


Undervisningen bygger på følgende materiale:

  • Fagtekster og skønlitterære tekster som fx fremstillinger, fiktion og faktion, opslagsværker og atlas
  • Historiske kilder. Fx levn, skrevne kilder, foto, kunst, film
  • Varierede former for historiske fortællinger, der er produceret af eleverne, lærerne eller andre
  • Kulturlandskabet og museer, herunder historiske genstande og spor fra fortiden
  • Billede, film og lyd, herunder elektroniske medier, som eleverne anvender som informationskilde og som redskab til formidling.

Projektopgaven i 9. klasse inddrager i væsentlig omfang emner fra samfundsfag og historie.

Kor på Øster Åby Friskole.

Eleverne fra 4. klasse til og med 9.klasse kan vælge kor en gang ugentligt.

I tilknytning til koret er der et kor-orkester, der består af 3-4 elever.

Der arbejdes med den danske sangskat – nye som gamle, og selvfølgelig også med udenlandske sange.

Eleverne arbejder også med at synge fler-stemmigt.

Koret synger ved forskellige lejligheder til skolearrangementer, herunder vores store forårskoncert i april, og koret bliver også inviteret ud til arrangementer i lokalområdet.

I madkundskab skal eleverne lære at træffe sunde madvalg i deres eget liv og opnå viden om råvarer og deres kvalitet.

Eleverne skal lære at tilberede mad, som de kan lide, og forstå, hvordan mad indgår i en kulturel sammenhæng.

Emnerne skal være virkeligheds- nære og tilpasses aldersgruppen på det relevante klassetrin.

P-fag 4.-6. kl.:

  • at forstå en nem opskrift og selv udføre madlavningen
  • almindelige regler for mad- og køkkenhygiejne
  • at anrette og servere maden

 

Inspiration hentes fra hele verden. Vi lægger vægt på hyggeligt samvær og effektivt samarbejde.

Valgfag:

Vi har på vores friskole valgt, at madkundskab er det valgfag, som eleverne skal til prøve i ved udgangen

af 8. klasse. Faget er 2-årrig.

I 7. & 8.klasse er madkundskab forberedende til valgfagsprøven efter 8. klasse, og prøven gennemføres første gang i maj/juni 2021.

Grundlaget for valgfaget er p-fagsundervisningen, men eleverne arbejder mere selvstændigt og eksperimenterende.

Madkundskab følger fagets kompetenceområder:

  • Mad og sundhed
  • Fødevarebevidsthed
  • Madlavning
  • Måltid og madkultur

Prøven er en praktisk og teoretisk prøve.

Hver valgfagsperiode afsluttes med en festmiddag for forældrene, hvor eleverne står for arrangementet. 

Bhkl.- 3. klasse

Undervisningen bygger på de mange forudsætninger, som eleverne har, når de begynder i skolen.

Eleverne bygger videre på deres forskellige faglige erfaringer ved at deltage i lege, spil og undersøgelser på skolen og i dens omgivelser

Der arbejdes med opbygningen af grundlæggende talforståelse og der benyttes:

  • tælleremser, f.eks. 1, 2, 3, …, og 10, 20, 30, …,
  • tællematerialer
  • tegninger, maleredskaber mv.

Den enkelte elev skal have mulighed for at udvikle egne metoder til antalsbestemmelse ved addition og subtraktion. Hovedregning, lommeregner og skriftlige notater indgår i et samspil i arbejdet med tallene.

Geometrien indledes med iagttagelser af og samtaler om dagligdags ting. Der inddrages geometriske betragtninger om form, symmetri og størrelsesforhold.

Indledende aktiviteter vedrørende måling af afstand, flade, rum og vægt inddrages.

Der arbejdes med enkle statistiske undersøgelser og chancebegreber.

Problemløsning er et vigtigt fagligt element i alle områder af faget og computeren kan inddrages.

Computeren bliver inddraget i en eksperimenterende arbejdsform.

Der introduceres dynamiske geometriprogrammer så som Geogebra samt præsentation af simple regneark.

 

4.- 6. klasse

På mellemtrinnet er det vigtigt, at eleverne opnår tillid til, at de gennem faget kan opbygge et alsidigt værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer. Gennem samarbejde skal eleverne have mulighed for at erkende fællesskabets betydning for tilegnelsen af faget.

Tallene som værktøj i matematikken.

I arbejdet med tallene beskæftiger eleverne sig med:

  • udbygning af talforståelsen i et samspil mellem hovedregning, herunder overslagsregning, brug af lommeregner og skriftlige notater
  • positionssystemet
  • undersøgelse af sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter

I arbejdet med de naturlige tal udvikler eleverne fortsat egne beregningsmetoder. Standardiserede regneopstillinger trænes. Der arbejdes med:

  • udvidelse af de naturlige tal til de hele (positive og negative) tals område
  • tallenes ordning og tallinjen
  • koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegninger
  • ligheder og uligheder, variable som pladsholdere for tal
  • Talområdet udvides med decimaltal og brøker, og procentbegrebet indføres.
  • Færdighed i talbehandling skal ses i sammenhæng med, hvorledes lommeregner og computer kan anvendes ved gennemførelsen af beregninger.
  • Form og tegning som geometriens udgangspunkt heri indgår:
  • tegning, måling og beregning
  • beskrivelse og tolkning af figurer tegnet i ét plan som en arbejdstegning
  • isometrisk tegning
  • indledende iagttagelser vedrørende perspektivtegning
  • forskellige metoder til at angive dybde i billeder
  • For at udbygge elevernes kendskab til målingsbegrebet, arbejdes der med:
  •  måling og beregning af omkreds, flade og rum
  • metoder til bestemmelse af areal ud fra geometriske iagttagelser, fx at eleverne ræsonnerer sig til, at arealet af en trekant er halvdelen af en tilsvarende firkants areal


Computeren anvendes til tegning af og eksperimenter med geometriske figurer og til egne statistiske undersøgelser og chancebegreber.

I arbejdet med forhold, som vedrører elevernes liv, familiens liv og det nære samfundsliv benyttes en række faglige redskaber som tallene, grafisk afbildning og hjælpemidler fra statistik.

Problemløsning og arbejdsmetoder

I forbindelse med problemformulering og undersøgelser arbejder eleverne med at opstille hypoteser, som på dette trin har karakter af “at gætte og prøve efter”.

Samtale om de faglige begreber og aktiviteter er centralt placeret i undervisningen. I fællesskab formulerer eleverne regler for de erfaringer og den indsigt, de har opnået.

7.-9. klasse

På dette trin kan eleverne i højere grad selvstændigt planlægge deres egne aktiviteter og faglige fordybelse i emner og områder. De kan på egen hånd og i samarbejde med andre tilegne sig nyt fagligt stof, og de kan arbejde med nye anvendelser af matematikken.

Beregning og tegning kan foregå ved hjælp af lommeregner og computer. Arbejdet med emner og problemstillinger kan derved koncentreres om, hvordan matematikken kan bidrage til at belyse foreliggende problemer.

 

Arbejde med tal og algebra

Der arbejdes med:

  • formler, fx i forbindelse med beregning af rente og rumfang
  • eksempler på formler vedrørende forhold i omverdenen også i tilfælde, hvor formlerne ikke udledes i forbindelse med undervisningen
  • undersøgelse af “forandringer”, fx sådanne, som findes i talfølger, figurrækker og mønstre, hvor eleverne forsøger at beskrive eller at opstille simple formler, som udtrykker sammenhængen
  • ligefrem og omvendt proportionalitet
  • funktionerne y = ax, y = ax + b, y=x2 og y = a:x i et nært samspil med praktiske problemer fra dagligdagen
  • tabeller, grafer og ligninger som forskellige repræsentationsformer for funktioner
  • grafisk afbildning i koordinatsystemet af andre funktioner 
  • Arbejde med geometri

Gennem arbejdet med en tegnet gengivelse af virkeligheden skal eleverne have mulighed for at forstå, fortolke og selv fremstille tegninger og konstruktioner. Arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivtegning indgår.

Der arbejdes med:

grundlæggende geometriske konstruktioner og egenskaber ved geometriske figurer

  • målestoksforhold, ligedannethed og kongruens
  • beregninger ved hjælp af bl.a. Pythagoras sætning
  • enhedscirklen og trigonometri

Matematik i anvendelse

 Eleverne arbejder bl.a. med:

  • økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport og boligforhold
  • lønopgørelser og skatteberegninger
  • rentebegrebet, bl.a. i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb

Sandsynlighedsbegrebet indgår i forbindelse med behandling af datamaterialer. Vægten lægges på det statistiske sandsynlighedsbegreb. Simuleringer foretages ved praktiske øvelser.

Kommunikation og problemløsning

Ræsonnementer og abstraktioner præger i stigende grad arbejdet med faget, og mere præcise faglige og sproglige beskrivelser kan benyttes til at redegøre for tankegange og som led i kommunikationen.

Der indgår eksempler på, hvordan variable og symboler benyttes, når man beviser regler og sammenhænge i matematikken. I arbejdet med bl.a. geometrisk tegning vil der være mange muligheder for at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer. Herved belyses en vigtig side af fagets arbejdsmetode.

Ved anvendelse af matematiske modeller tages der stilling til den forenkling af det foreliggende problem, som kan være indbygget i modellen. Det vil også være muligt at overveje hvilke værdinormer, der ligger bag valget af en bestemt matematisk model.

Digitale hjælpemidler anvendes i størst muligt omfang.

Fællesmål for faget matematik

Undervisningen begynder i børnehaveklassen med 60 min. pr. uge.

bhkl. – 1. kl. – 2. kl.

Gennem sang, sanglege, musiklyt, bevægelse, rytmik, fælles musiske aktiviteter opøves og udbygges børns glæde ved aktivt at udtrykke sig gennem musik (Dette gælder alle klassetrin).

Rytme- og Orffinstrumenter (xylofoner, klokkespil m.m.) inddrages.

I 3. kl.

Her indføres blokfløjtespil som obligatorisk disciplin. Klassen tildeles derfor en ekstra musiktime om ugen. Nodeindlæringen påbegyndes og samspillet udvides. Elbas og trommesæt introduceres.

4. – 5. – 6. kl.

Det kendte stof udbygges og sange fra andre lande/ på andre sprog inddrages. Mindst et klassisk værk præsenteres.

Derudover tilbydes eleverne fra 1.klasse til og med 9. klasse at deltage i den frivillige musikundervisning, der er yderligere en musiktime om ugen. Se under fanebladet frivllig musik.

Vi tilbyder også at eleverne at synge i kor fra 4. klasse en time om ugen.

1.-2. klassetrin

Undervisningen tager udgangspunkt i den nære omverden. Undervisningen koncentreres om elevernes interesse for natur og teknologi i deres hverdag, og den bygger videre på den viden og kunnen eleverne har opnået om naturen, organismer, årets rytme og vejrfænomener i løbet af deres liv hidtil, herunder i børnehaveklassen. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads.

Undersøgelse

Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

  • Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og fokuserer på enkle undersøgelsesmetoder med brug af udstyr med udgangspunkt i iagttagelser og spørgsmål.
  • Teknologi og ressourcer fokuserer på undersøgelser af hverdagens enkle mekanismer.
  • Mennesket omhandler undersøgelser af sanserne.
  • Vand, luft og vejr fokuserer på undersøgelser af vand, lys og vejr.
  • Organismer omhandler undersøgelser af dyr, planter og svampe i den nære natur.


Modellering

Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder:

  • Modellering i naturfag er naturfaglige mål og fokuserer på forskellen mellem virkelighed og model.
  • Teknologi og ressourcer i hverdagen sætter fokus på enkle afbildninger af genstande fra hverdagen.
  • Mennesket omhandler arbejdet med modeller af kroppen.
  • Vand, luft og vejr sætter fokus på årstider og vejr, herunder hvordan temperatur og nedbør kan illustreres.
  • Organismer fokuserer på brug af modeller til at få kendskab til dyrs og planters opbygning.


Perspektivering

Kompetenceområdet perspektivering omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

  • Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og fokuserer på at relatere forhold i det nære område til eleverne selv.
  • Teknologi og ressourcer i hverdagen fokuserer på ressourcer, som bruges i hverdagen.
  • Mennesket sætter fokus på sundhed, motion og adfærd i hverdag og skole.
  • Vand, luft og vejr fokuserer på forskelle og sammenhæng mellem Solen og Månen, i relation til døgn og årstider.
  • Organismer omhandler årets skiften og afledte forhold for de levende organismer.


Kommunikation

Kompetenceområdet kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder:

  • Formidling fokuserer på fremvisning og fortælling om arbejdet i faget.
  • Ordkendskab fokuserer på tilegnelse og brug af fagord og begreber.
  • Faglig læsning og skrivning fokuserer på teksters opbygning og formål.


3.- 4. klassetrin

Undervisningen tager stadig afsæt i elevernes nære omverden, men temaerne perspektiveres både i forhold til tid, sted og menneskets samspil med naturen. Eleverne arbejder med at sammenstille og modstille iagttagelser og data samt at foretage enkelte generaliseringer. Der arbejdes med sammenhænge, som bygger på relationer mellem kendte ting og fænomener.

Undersøgelse

Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

  • Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og fokuserer på sortering af data samt forventninger til undersøgelsesresultater og -konklusioner.
  • Teknologi og ressourcer fokuserer på materialekendskab, sortering og enkel produktudvikling.
  • Mennesket sætter fokus på dissektion til sammenligning af anatomi og fysiologi.
  • Naturen lokalt og globalt fokuserer på indsamling, bestemmelse, klassifikation af organismer og geologisk materiale, samt organismers tilpasning.
  • Vand, luft og vejr sætter fokus på undersøgelser af atmosfærisk luft, lys og målinger af nedbør, vind og temperatur.


Modellering

Kompetenceområdet modellering omfatter seks færdigheds- og vidensmål:

  • Modellering i naturfag er naturfaglige mål og fokuserer på konstruktion, symbolsprog og design af modeller.
  • Teknologi og ressourcer fokuserer på elektriske kredsløb og forsyningssystemer i lokalområdet.
  • Mennesket sætter fokus på sammenlignende modeller af organismers opbygning og funktion.
  • Naturen lokalt og globalt sætter fokus på enkle kort, herunder digitale og signaturers betydning.
  • Vand, luft og vejr fokuserer på grafisk opstilling af egne vejrdata og sammenligning med aktuelle vejrudsigter.
  • Jorden og solsystemet fokuserer på Jorden, Solen og Månens indbyrdes bevægelser samt solsystemet.


Perspektivering

Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

  • Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og fokuserer på natur og teknologi her og andre steder samt før og nu.
  • Teknologi og ressourcer fokuserer på lineære produktionskæder og historisk teknologiproduktion.
  • Mennesket sætter fokus på levevilkår, livsstil og sundhedsfremmende faktorer.
  • Naturen lokalt og globalt fokuserer på naturområder i andre verdensdele og menneskets påvirkning af natur gennem tiderne.
  • Vand, luft og vejr sætter fokus på sammenligninger af vejr forskellige steder.        
  • Jorden og solsystemet sætter fokus på nutidig og tidligere tiders verdensbilleder.


Kommunikation

Kompetenceområdet kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder:

  • Formidling fokuserer på forklaring og demonstration af faglige områder, der har været arbejdet med.
  • Ordkendskab fokuserer på begreber og forskellen mellem hverdagssprog, fagord og begreber.
  • Faglig læsning og skrivning fokuserer på forskellige naturfaglige teksttyper.


5.- 6. klassetrin

Der lægges vægt på, at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Elevernes evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles gennem undervisningen samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser samt oplevelser i natur og nærmiljø.

Undersøgelse

Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:

  • Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og sætter fokus på enkle systematiske undersøgelser, selvstændigt design og forventninger til undersøgelsesresultater.
  • Teknologi og ressourcer fokuserer på undersøgelse af stoffer og materialer samt udvikling og vurdering af produkter.
  • Mennesket omfatter undersøgelser af kroppen og sammensætning af sunde måltider.
  • Natur og miljø sætter fokus på feltundersøgelse i naturområder.
  • Stof og energi sætter fokus på undersøgelser af forskellige energiformer, herunder stråle- og kemiskenergi.


Modellering

Kompetenceområdet modellering omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

  • Modellering i naturfag er naturfaglige mål og fokuserer på system- og procesmodeller og vurdering af disse.
  • Teknologi og ressourcer fokuserer på beskrivende modeller af processer og produkter.
  • Mennesket sætter fokus på modeller til forståelse af hørelse, syn og fordøjelse.
  • Natur og miljø sætter fokus på kredsløb og modeller af organismers samspil i naturen.
  • Stof og energi fokuserer på både modeller af vandkredsløbet og enkle molekyler.
  • Jordklodens forandringer fokuserer på enkle modeller af pladetektonik og jordklodens udvikling.


Perspektivering

Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder:

  • Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og fokuserer på anvendelse i samfundet, interessemodsætninger og bæredygtighed.
  • Teknologi og ressourcer fokuserer på udnyttelse af naturgrundlaget og ressourcebesparelser.
  • Mennesket sætter fokus på livsstil og levevilkår, samt på hvordan kost og motion har indvirkning på dette.
  • Natur og miljø sætter fokus på livets udvikling og interessemodsætninger ifm. menneskets forvaltning af naturen, lokalt og globalt.
  • Stof og energi fokuserer på energikilder, drivhuseffekt og bæredygtighed.
  • Jordklodens forandringer fokuserer på naturkatastrofer og deres betydning for menneskers levevilkår, samt på hvordan forskellige faktorer har betydning for landskabsdannelse.


Kommunikation

Kompetenceområdet kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder:

  • Formidling og argumentation sætter fokus på argumentation med brug af fagbegreber.
  • Ordkendskab fokuserer på mundtlig og skriftlig brug af fagord og begreber.
  • Faglig læsning og skrivning fokuserer på multimodale tekster og tilegnelsen af naturfaglig viden gennemlæsning og skrivning.


Sproglig udvikling

Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i de fire kompetenceområder. I faget natur/teknologi er sproglig udvikling eksplicit beskrevet i kompetenceområdet Kommunikation, som omfatter færdigheds- og vidensområderne formidling, ordkendskab og faglig læsning og skrivning. Mål for sproglig udvikling indgår primært i ordkendskab og faglig læsning og skrivning, og der er fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive. Elevers evne til at kunne give en faglig relevant skriftlig fremstilling og udvikle et relevant fagsprog er helt centralt. Det er en central del af stofindholdet i natur/teknologi, at eleverne lærer at arbejde med multimodale tekster og de repræsentationsformer, der er knyttet til naturfagene.

It og medier

It og medier er centralt i undervisningen i natur/teknologi. It og medier indgår i faget på linje med mange andre fremstillingsmåder, hjælpemidler og informationskilder i en progression, der passer til elevernes faglige udvikling fra 1.-6. kl. Særligt er anvendelse af digitale redskaber vigtig, herunder digitale kort, digitale måleinstrumenter, digitale opslagsværker, informationssystemer samt digitale repræsentationer i form af animationer og simuleringer, der anskueliggør processer i naturen og i samfundet. It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald.

Innovation og entreprenørskab

Eleverne skal have kompetencer til at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i forhold til natur og teknologi, der indgår som en naturlig del af fagets indhold og arbejdsmåde. Særligt for natur/teknologi er de tværfaglige aspekter, herunder de gensidige relationer mellem mennesket, natur, teknologi og samfund vigtige.

Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner:

Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.

Praktiske- og valgfag

P-fag for 4. og 5. kl. i 3 lektioner med 9 uger i følgende fag: 

  • håndarbejde 
  • billedkunst 
  • sløjd
  • hjemkundskab

De enkelte hold mixes med 4. og 5. klasses elever. 

I 6. klasse får eleverne ½ år sløjd og ½ år hjemkundskab.

De to fag, som pt. Har elevernes interesse. Timetallet er på 4 lektioner. 

For 7. klasses vedkommende oprettes en valgfagsordning, hvor eleverne skal vælge mindst et valgfag.

Der tilbydes i alt 2 valgfag á 16 uger på dette klassetrin. 

Eleverne præsenteres for valgfagene og derefter foretages valget. Afhængig af fag ligger timetallet på 4-5 lektioner.

Med denne  ordning mener vi at kunne tilbyde eleverne er ordning, hvor holdstørrelsen ligger på ca 11 elever og dermed tilpasset de fysiske rammer.

I 7 klasse er der tid og mulighed for fordybelse. Endvidere er udbuddene af fagene foretaget med skelen til elevernes interesser.

Der henvises til de enkelte fags læseplaner

1. – 9. klasse

Formålet med undervisningen i religion er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Beskrivelse af faget på 1., 2. og 3. klassetrin.

Vi lægger vægt på, at undervisningen foregår gennem fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk musiske udtryk.

Gennem hele forløbet udfordres eleverne med spørgsmål, der kræver etisk vurdering og lægger op til børnenes undren. Herunder billedliggørelse af udvalgte fortællinger og gennemgang af salmer, der passer til børnenes alderstrin.

Eleverne indføres gradvis i det bibelske univers overvejende gennem fortælling. Læreren kan dog variere sin fortælling med oplæsning og andre præsentationsformer. Samtalen om de bibelske fortællinger vil også have en fremtrædende plads i undervisningen, idet der lægges vægt på emner som nåde, tilgivelse og næstekærlighed.

Delmål efter 3. klassetrin.

Livsfilosofi og etik: 

  • tale med om almene tilværelsesspørgsmål 
  • kende til eksempler på faglige begreber (f. eks. sabbat, synagoge, templer m.m.) samt 
  • på religiøst sprog (f.eks. Helligånd, nåde, velsignelse m.m.) 
  • samtale om og forholde sig til normer for samvær (f.eks.: de ti bud ) 
  • udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed (f.eks.: Paradisets Have
  • Jesus opstandelse, naturkatastrofer m.m.)

Bibelske fortællinger: 

  • kende til fortællinger i Det Gamle Testamente
  • gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis (f.eks. gennem billeder, dramatisering m.m.) 
  • tale med om indholdet af bibelske fortællinger 
  • sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden

Kristendommens og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: 

  • samtale om, hvad kristendommen er 
  • genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen
  • bl.a. i udsmykninger og i landskabet 
  • udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme 
  • synge og samtale om salmer og sange

Beskrivelse af faget på 4., 5. og 6. klassetrin.

Erfaringer fra det forrige forløb uddybes og nuanceres. Yderligere præsenteres eleverne for kristendommens indvirkning på kunst, litteratur, symbolbrug og andre udtryk i hverdagen, herunder f.eks. kirkebygninger.

Elevernes arbejde med kirkens udseende og funktion kan tage udgangspunkt i kirkebesøg.

Elevernes forståelse af kristendommen kan nuanceres gennem mødet med mennesker, for hvem religiøs praksis spiller en central rolle. Ud over kristendommen kan man også arbejde med andre religioner, f. eks. buddhismen, og evt. drage sammenligninger med kristendommen.

Delmål efter 6. klassetrin.

Livsfilosofi og etik: 

  • kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof 
  • samtale om faglige begreber 
  • udtrykke sig om religiøst sprog 
  • samtale om, hvad det vil sige at være menneske 
  • give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier

Bibelske fortællinger: 

  • forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle Testamente 
  • skelne mellem forskellige genrer i Biblen 
  • kende forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente 
  • kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger 
  • genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur

Kristendommen og dens udtryk i historisk og nutidig sammenhæng 

  • udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er 
  • kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særlig fokus på Danmark 
  • arbejde med kirkens indretning, udsmykning og funktion 
  • samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk 
  • bruge salmer og sange som udtryksform 
  • samtale om salmer og sange som religiøst udtryk

I 7. klasse har vores elever ikke religion, da de går til konfirmationsforberedelse.

Delmål efter 8. og 9.klasse.

Skolens delmål med faget religion følger beskrivelsen af trinmål for faget kristendom i folkeskolens Fælles Mål.

Slutmål efter 9. klasse.

Skolens slutmål følger beskrivelsen af slutmål for faget kristendom i folkeskolens Fælles Mål.

Eleverne kan komme til prøve efter samme regler som i folkeskolen.

 

Elevernes alsidige personlige udvikling.

Gennem mødet med forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket.

8. + 9 klasse.

Fagets formål:

Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.

Samfundsfag er opdelt i fire kompetenceområder; politik, økonomi, sociale og kulturelle forhold samt samfundsfaglige metoder. Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrevne metoder anvendes på tværs af fagets områder.
Eleverne skal lære fagets centrale begreber at kende med henblik på selv at kunne anvende dem i arbejdet med fagets områder. Eleverne skal lære at analysere og tolke samfundsfaglig tekst og tale, således at de kan forholde sig til sprogets virkemidler og formål. I forbindelse med undersøgelser, som eleverne foretager, er det vigtigt, at der arbejdes med sproglige formuleringer i faget. Det gælder også i forbindelse med mundtlige situationer i klassen, fx klassediskussioner.

I samfundsfag arbejdes med et bredt udvalg af tekster, fx artikler, lovtekster, uddrag af partiers og organisationers informationsmaterialer, breve, sangtekster og baggrundstekster. Foruden tekster arbejdes der med andre materialer og udtryksformer, fx dokumentarfilm, pressefoto, grafer og statistikker, film, computerspil og musik.

Samfundsfaget kan afsluttes ved udtræk fra den humanistiske fagblok

P-fag 4. – 6.kl.

De centrale emner i sløjd er:

Design og produkt

Undervisningen skal lede frem mod at eleverne er i stand til at: 

  • gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel 
  • formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur 
  • eksperimentere med materiale, form, farve og funktion om arbejdsprocessen og fremlægge produktet

Materiale- og værktøjskendskab

Undervisningen skal lede frem mod at eleverne er i stand til at: 

  • vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt 
  • kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen 
  • afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal 
  • forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse Kulturteknikker

Undervisningen skal lede frem mod at eleverne er i stand til at: 

  • anvende nutidige teknologier 
  • anvende teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer 
  • drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis 
  • forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund

Skabende processer

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne er i stand til at: 

  • udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde 
  • arbejde i en kreativ arbejdsproces 
  • vurdere egen arbejdsindsats

I 5. – 7. klasse er faget obligatorisk. I 8. og 9. klasse er faget tilbudsfag.

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. 

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Delmål efter 7. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, fritid, venner, familien og skolen 
  • turde udtrykke sig på tysk
  • læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder 
  • skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner
  • kende til ordstilling og ordklasser 
  • anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation 
  • anvende ordbog
  • kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland

Slutmål efter 9. klasse.

Kommunikative færdigheder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 

  • forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner 
  • forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner 
  • deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst 
  • læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster, inden for genkendelige emner 
  • søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner 
  • udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog. Sprog og sprogbrug
  • udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning 
  • anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner 
  • anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig 


Sprogtilegnelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 

  • anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger 
  • vælge lyttestrategier i forhold til en given situation 
  • anvende forskellige læsestrategier 
  • udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation 
  • anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt 
  • understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer


Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier
  • drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur 
  • anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende