Evaluering

Evalueringskultur på Øster Åby Friskole.

Skolens værdigrundlag bygger på det Grundtvig-koldske skolesyn. Det indebærer bl. a. forpligtende fællesskab, tryghed og rummelighed.

Den enkelte bidrager til fællesskabet med sin personlighed og sit engagement og møder tryghed og rummelighed.

Gennem den åbne samtale møder børn og voksne troværdige og ansvarlige mennesker og oplever at blive værdsat og taget alvorligt.

Skolen medvirker til, at børnene udvikler et medlevende og aktivt forhold til tilværelsen med respekt for det enkelte menneske.

Den enkelte må vise interesse og initiativ i en demokratisk skole, for demokrati er både en ret til medbestemmelse og en pligt til at tage et medansvar.

Evalueringen tager udgangspunkt i vores syn på barnet.

  •  børn er udrustet med forskellige evner og vokser op i forskellige sociale miljøer
  •  børn udvikler sig i forskellige tempi afhængig af deres personlige udviklingstrin og modenhed
  •  børn udvikler sig individuelt og i samvær med andre

Evaluering.

Vi definerer evaluering med udgangspunkt i skolens værdigrundlag som at iagttage og vurdere f. eks. et fokusområde fra skolehverdagen eller undervisningsforløb i forhold til en målsætning med henblik på et fremadrettet pædagogisk arbejde

Lærerens rolle i samværet med børnene.

  •  læreren er en tydelig rollemodel for børnene
  •  læreren er engageret
  •  læreren er veluddannet
  •  læreren medvirker til, at børnene udvikler sig i trygge rammer
  •  læreren er med til at styrke børnenes selvværd
  •  læreren sørger for, at undervisningen står mål med undervisningen i folkeskolen, og at de enkelte fag er ligeværdige
  •  læreren medvirker til at give børnene ansvarsfølelse både over for sig selv og over for andre
  •  læreren har medansvar for at styrke det forpligtende fællesskab
  •  læreren er medvirkende til at udvikle og styrke børns forskellige evner

På Øster Åby Friskole har vi tradition for løbende evaluering på hele skolens hverdag / virke.

Undervisning.

Undervisningen tilrettelægges overordnet ud fra skolens læseplaner og tilpasses den enkelte elev gennem lærerens iagttagelser og pædagogiske viden

  •  Elevdifferentiering ud fra lærerens kendskab til eleven
  •  Lærerens respons på elevens mundtlige, skriftlige og praktisk/musiske aktiviteter
  •  Lærerens respons på projektarbejde, samt på emnearbejde og tværfagligt arbejde, både inden for den enkelte klasse og på tværs af klasserne
  •  Særlig opmærksomhed omkring evalueringen i forbindelse med opnåelse af delmål i de enkelte fag, bl.a. ved skolehjemsamtaler og samtaler med den enkelte elev
  •  Afsluttende prøver i 9. kl. Der gives karakterer i 9. kl., og eleven skal aflægge de af ministeriet obligatoriske og udtrukne prøver
  •  Tilsyn. Forældre og skolens tilsynsførende fører tilsyn med, at skolens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen
  • Forældredag. Forældre inviteres hvert år, en lørdag om året, til at være med i undervisning i børnehaveklassen, 1., 2., 3., 4., 5., og 6. klasse. I øvrigt er forældrene altid velkomne til at overvære den daglige undervisning

Forpligtende samarbejde.

  •  Den daglige, tætte og uformelle kontakt mellem lærer/elev både socialt og fagligt
  •  Skolen kontakter hjemmet, hvis eleven ikke trives eller er ved at gå i stå i sin læringsproces
  •  Skolen forventer ligeledes, at hjemmet informerer om væsentlige ændringer, der har betydning for barnets dagligdag
  •  Har et barn specifikke danskfaglige / matematikfaglige vanskeligheder, indstilles det til en læseprøve / matematikprøve
  •  Iagttages der i indskolingen sproglige, emotionelle eller adfærdsmæssige vanskeligheder, og vurderes disse at være af særlig karakter, inddrages PPR
  •  Iagttages der i løbet af barnets skoletid emotionelle eller adfærdsmæssige vanskeligheder, kan eleven indstilles til psykolog
  •  Der afholdes regelmæssige tværfaglige- og konsultative møder mellem skole, PPR, Sundhedsplejerske, og familieafdelingen
  •  Der tilbydes skole/hjemsamtaler på alle klassetrin – fra 4. kl. deltager eleven
  •  Bhkl.: børnehaveklasselederen og kommende dansklærer deltager samt SFOLederen ved de børn, der er tilmeldt SFO-en.
  •  1. kl. – 3.kl.: dansk- og matematiklæreren deltager samt SFO-lederen ved de børn, der er tilmeldt SFO-en.
  •  4. kl. – 8. kl. : dansk- og matematiklæreren deltager.
  •  9. klasse: samtlige lærere i de prøveforberedende fag

Pædagogiske prøver.

  •  Pædagogiske prøver kan anvendes for at bekræfte eller afkræfte lærerens iagttagelser
  •  I børnehaveklassen kan KTI- prøven anvendes (en modenhedsprøve / en  tegneiagttagelse )
  •  Danskprøver.
    • OS 64 og OS 120 ( gruppe) 1. – 2. kl.
    • SL 40 og SL 60 ( gruppe ) 3. – 4. kl.
    • IL-basis ( gruppe og individuel )
    • IL-prøverne ( induviduel )
    • ST- prøven ( staveprøven )
    • TL-prøven ( gruppe)
  •  Matematikprøver.
    • RM-prøver ( de gamle)
    • FG / MG-prøver ( de nye )

Pædagogisk samarbejde.

  •  Lærermøder
  •  Temalærermøder
  •  Fagudvalgsmøder
  •  Samarbejde i forbindelse med emnedage og skoles traditioner
  •  Samarbejde i forbindelse med tværfaglige dage
  •  Pædagogiske dage
  •  Personalesamtaler

Fokusområde/indsatsområde i skoleåret 2019-2020 & 2020-2021.

God kommunikation og samtale er af helt afgørende værdi i vores skolefælleskab.

Der for har vi sat særligt fokus på vores dialog og samarbejde mellem elever, ansatte, forældre og bestyrelse.

Vi har valgt et fælles udgangspunkt – at implementere et fælles pædagogisk sprog, når vi arbejder med den samme model og teorien bag modellen om ”den værdsættende tankegang”.

Implementering af VækstModellen som pædagogisk redskab.

Skolen ledelse besluttede i 2019 at implementere VækstModellen som pædagogisk redskab for hele personalet i børnehave, SFO og skole.

Alle ansatte har deltaget i kurset: ”VækstModellen – kulturskabende dialoger”, som består af 3 kursusdage i skoleårene 2019-2021.

På kurset arbejdes der med ”Den værdsættende Tankegang”, som grundlag og med positioneringer for at skabe klarhed i udviklingen. (MG-Udvikling, virker.dk)

Udfoldelse til forældre på forældremøder og generalforsamling.

På trods af Coronasituationen har vi udfoldet vores nye pædagogiske redskab og teorien bag tænkningen på forældremøder og til skolens generalforsamling.

Alle i organisationen benytter VækstModellen, og vi benytter den til:

  • Skoleudvikling – pædagogiske dage med alle ansatte og bestyrelse
  • Personalemøder
  • Forældremøder
  • Skolehjemsamtaler, herunder individuelle samtaler med elever og forældre (”den svære samtale”)
  • MUS – samtaler
  • Ansættelsessamtaler


Hvordan bruger vi den?

Alle parter kender den eller bliver præsenteret for den fra starten i børnehaven og til de går ud af skolen. De oplever en fælles tilgang og rød tråd i vores samarbejde og samtalekultur.

Marianne Grønbæk og Henrik Pors, MG-Udvikling – virker.dk

Som disposition og styring for samtale – også tidsmæssigt – sikrer den en værdsættende tilgang, og vi kommer til at tale om det væsentlige, som parterne er enige om.

Samtalen er konstruktiv og fremadrettet i udfordringer, ønsker og handlinger, herunder også at lave konkrete aftaler.

Hvorfor bruger vi den?

Vi oplever at parterne går opløftet og styrket fra samtalen med mod på udvikling og læring.

Det er også de tilbagemeldinger, vi har fra involverede parter ift. de forskellige områder vi benytter modellen, jf. ovenstående.

 

Enkelte eksempler på tilbagemelding/evaluering:

Forældrene siger, at de kommer meget mere til orde. Det er vores friskole, og de bliver inddraget og har medindflydelse.

 At vi samtaler med eleverne og ikke om dem vedr. elevernes læring og udvikling til skolehjemsamtaler.

Personalet og bestyrelsen føler ejerskab og begejstring ved skoleudviklingsmøder, og når forældrene også inddrages til f.eks. generalforsamling, har de samme oplevelse.

Det der tales om, bliver meget synligt og kan forholdsvist enkelt blive konkret og til pejlemærker for handlinger.

Fokusområde / evalueringsområde i skoleåret 2018-2019

 Digital dannelse på Øster Åby Friskole

Sammen ansatte, forældre og elever er vi kommet frem til følgende:

Overordnede retningslinjer:

  • Skolens elever medbringer selv eget IT-udstyr. Der benyttes Ipads min. 9,7” fra bhkl. til 4.klasse og computere af nyere dato fra 5.-9.klasse.
  • IT-udstyret skal jævnligt opdateres, være opladet ved skoledagens start og medbringes alle skoledage.
  • Retningslinjer for brugen at IT-udstyret udarbejdes for de enkelte klasser.
  • Da det er elevens egen maskine, er det forældrene der vurderer, hvilke filtre f.eks. antivirus der skal være på IT-udstyret.
  •  ”Office 365” gives som skolelicens til alle elever og ansatte. De apps, der bruges i skolen, installeres af skolen.


Dannelse:

  • Digitale enheder er læringsredskaber i hverdagen. Vi ved, at læring foregår som en aktiv proces, hvor eleven opbygger sin viden i et samspil med omgivelserne. Endvidere er IT med til at pirre elevernes undren og nysgerrighed og lægger op til læringsformer, hvor eleverne er undersøgende og aktive.
  • Vi er nysgerrige omkring hvad børnene bruger deres digitale enheder til.
  • Vi taler med børnene om, hvordan de bruger deres digitale enheder for at hjælpe dem til at reflektere over og være kritiske omkring den digitale kultur.
  • Vi vil skabe nogle rammer, så børnene selv får en oplevelse af, hvordan digitale medier påvirker deres sociale færden – med og uden digitale enheder.

 

Arbejdsproces gennem skoleåret:

Sammen ville vi afdække behov og diskutere dilemmaer.

Skole og forældre sætter sammen rammen for digital dannelse.

Øster Åby Friskoles arbejde med skolens digitale trivsel – hvordan kan vi i fællesskab i dialog definere værdier og kultur på det digitale område.

Her er nogle bud:

Digital dannelse er at kunne forstå medierne og deres indflydelse på samfundet – at håndtere programmer og hardware og kunne navigere i digitale medier.

At kunne reflektere kritisk over medier, indhold og opbygning og evnen til at forstå hvordan man opfører sig socialt acceptabelt og ordentligt på digitale medier.

Digital trivsel afhænger af dannelsen og af at have en kritisk, etisk og respektfuld social bevidsthed ift. sig selv og andre

Digital kultur er den fælles forståelse og anvendelse af digitale medier i et fællesskab.

I hvor høj grad taler vi om digital dannelse, og hvilke regler og retningslinjer har vi?

Hvilken viden har vi brug for, hvilken debat, hvilke kompetencer i forhold til at gøre digital dannelse til en del af vores undervisning og skolens kultur, hvilke regler og hvilke retningslinjer?

 

Fællesmødet personale og bestyrelse september 2018:

Dialogspørgsmål og dilemmakort.

  • Hvilke digitale dilemmaer fylder mest hos ansatte og forældre? 
  • Hvordan understøtter ansatte og forældre bedst elever/ børn, så de har de bedste forudsætninger for at trives med digitale medier?
  • Hvilke retningslinjer og hvilken form for dialog ønsker vi udbredt på skolen/SFO/børnehaven?
  • Hvilke holdninger til IT og sociale medier skal kendetegne vores skole/SFO/børnehave?
  • Hvad har vi brug for at vide mere om på feltet?
  • Hvilke diskussioner skal vi tage op? Sprog? Privatliv? Medieforbrug? Sikkerhed? Andet?

 

Arbejde i klasserne i undervisningen med digital dannelse & trivsel – med særligt fokus i perioden fra november til maj.

Der vil naturligvis hele tiden være et fokus i skolehverdagen.

  • Hvordan bruges og virker digitale platforme?
  • Hvad må vi og hvad må vi ikke – hvornår?
  • Hvordan kan vi bruge dem på en ordentlig måde?
  • Hvordan indvirker de på vores hverdag, og hvordan passer vi på os selv og hinanden.
  • Der blev udarbejdet retningslinjer for brug af digitale devices i klasserne og vedr. digitale platforme.

Foredrag i januar med forældre og ansatte ved Lykke Møller Kristensen

”Digital dannelse og de sociale medier”

 

 

Pædagogisk dag februar 2019

Digital dannelse og de sociale medier – blandede grupper.

Udgangspunkt i den gamle IT-strategi fra hjemmeside under:

skolen – undervisningsplaner – IT-mediehandleplaner – Link til skolens IT-strategi 

Revidere/opdatere i det vi har – overordnede retningslinjer – Digital dannelse

Hvad og hvorfor? 

Bevidstgørelse af elevernes/børnenes egen adfærd på de digitale medier

I teamgrupper: 

Hvordan klæder vi eleverne på og støtter dem i brugen af digitale devices både uden for undervisningen og i undervisningen 

  • Hvordan taler vi med eleverne/børnene om det? 
  • Hvilket digitalt miljø ønsker vi på vores skolen?

Bl.a. med foredraget af Lykke Møller Kristensen i hukommelsen.

Arbejdet fortsætter fremadrettet naturligt ind i undervisningen og hverdagen på skolen.

 

Næste fokusområde/evalueringsområde er implementering af vækstmodellen gennem kursus for alle ansatte.

Denne samtale/udviklingsmodel vil vi benytte til at arbejde med vores pædagogiske udvikling – helt overordnet i visionsarbejde og pejlemærker frem mod 2025 og helt konkret i samtaler om udvikling, teamsamtaler, forandringssamtaler mv.

Evelueringsområde/fokusområde fra foråret 2018 – Klasseledelse.

Hvad:

Klasseledelse i den forståelse at det handler om

  • Relationer
  • Tydelig ledelse
  • Kommunikation

Hvorfor:

I arbejdet med vores vision 2020, hvor vi vil være det fortrulne valg af friskole og børnehave. Vil vi skærpe vores professionelle viden og handlemuligheder.

Give tryghed for barnet, sikre kvaliteten i samspillet i klassen, og børnenes mestring af mange forskellige forventninger i klasserummet.

Lærernes samarbejde om fælles regler og normer i klasserummet gør hverdagen enklere.

Hvordan:

Med oplæg fra pædagogisk konsulent har vi arbejdet med klasseledelse ud fra:

Adfærdsledelse.

  • Lede elevernes adfærd ved fælles viden og opmærksomhed om regler, rutiner, relationer, morivation, fællesskab og samarbejde mm.

Undervisningsledelse.

  • Teamets betydning, god undervisning, variation, tydelighed vedr. læringsindhold, kommunikation, feedback, tydelige beskeder, timens opbygning, læringsmiljø mm.

Læringsledelse.

  • Læringsmål, planlægning, differentiering, feedback, elevindragelse, involvering af forældrene mm.

Fremadrettet:

De forskellige lærerteams arbejder videre på deres møder med udvalgte fokusområder og inddrager elementer i deres lærerarbejde med eleverne, forældrene og hinanden.

Næste fokusområde/evelueringsområde vi arbejder med i skoleåret 2018-2019 er digital dannelse.

Evelueringsområde/fokusområde fra efterår 2017

Forældresamarbejdet og gensidige forventninger til hinanden.

Udgangspunkt: kommentarer til beretningen på generalforsamlingen 2017 & vores vision 2020.

Hvordan kan vi yderligere styrke forældresamarbejdet?

  • Samarbejde med forældre: Skole/børnehavekontrakt – forventninger til hvad tager skolen/børnehaven sig af….

    Og hvad tager forældrene sig af – hvad er lærernes/pædagogernes ”boldbane”, og hvad er forældrenes ”boldbane”?

  • Kultur
  • Ansvar
  • Fællesskabsfølelse
  • Det nære og det tætte skal bevares
  • Interesse i familien
  • Forældre er vigtige medspillere
  • Fortsat dialog
  • Gensidig respekt
  • Forventninger til os som forældre/familier
  • Forventninger til personale

På pædagogiske aftnener og lærermøder arbejdede vi efterfølgende videre med

dilemmaer – tænkte situationer fra friskolehverdagen – dilemmakort og egne tænkte situationer.

Hvilke handlemuligheder ser I? – Hvordan bør dilemmaerne i øvrigt håndteres?

 

Ligeledes arbejdede vi med følgende:

  • Formulere hvilke forventninger vi har til vores forældre på friskolen.
  • Hvad kan forældrene forvente af os som ansatte?

 

Der blev formuleret følgende ud fra vores værdigrundlag om forpligtende fællesskab

Vi forventer

  • at tillid er fundamentet i mødet med hinanden i samarbejdet
  • at I engagerer jer i skolen – det er jeres skole!
  • at I bidrager med liv og energi til skolen. Fremmøde til fælles aktiviteter og medleven i børnenes hverdag er meget væsentligt for jeres børns trivsel
  • at fælles beslutninger respekteres
  • at I sørger for at børnene møder, når de skal, og er klar til at modtage undervisning – læringsparate – har fået søvn nok, har en god madpakke med – osv.
  • at I hjælper til med praktiske ting en gang imellem – F.eks., ved arrangementer, legeplads, bålhytte, male mm.
  • at vi har et fælles ansvar for børnenes liv på skolen – både egne børn og på de øvrige børn på skolen

 

Forældre kan forvente

  • At vi vil jeres barn det bedste
  • At vi er de professionelle
  • At vi er engagerede og godt forberedte
  • At vi gør vores bedste
  • At vi gerne vil samarbejdet med jer
  • At vi har en ordentlig dialog, også når det drejer sig om vanskelige udfordringer
  • At I får medbestemmelse på skolen


Næste fokusområde/evelueringsområde vi arbejder med fra foråret 2018 er klasseledelse

Evaluering-status august 2017.

Ud fra nedenstående strategi og retningslinjer har vi gjort vores erfaringer og evalueret arbejdet med IT i iundervisningen gennem det første år.

Opsummeret  er vi nået frem til følgende:

  • Generelt er vi kommet godt i gang de fleste steder med BYOD– nogle klasser mere end andre
  • Især i overbygningen virker det med deres enheder – lidt udfordring omkring opladning
  • Projektorerne fungerer fint i indskoling, mellemtrin og overbygning
  • I 5. og 6. klasse ønskes flere stikkontakter
  • I det hele taget skal der ses på oplademuligheder – stationer og eller evt. fra loft.
  • Alle skal fremover have IPads og dermed samme tilgængelighed til apps
  • Også diskplads bør pointeres – god plads til apps (skolebrug)
  • Der er udfordringer med regneark på IPad – erfaringsudveksling og se på muligheder
  • One Drive med Office 365 bliver mere og mere benyttet.
  • Der skal ses på antenne-funktionalitet i 3. og 4.kl.
  • Der er fra nogle ønsker om at få genopfrisket brugen af One Drive på kurser
  • Generelt mere kursusvirksomhed/efteruddannelse vedr. It i undervisningen – gerne intern erfaringsudveksling – småkurser
  • Fælles indkøb af apps til distribution til klasserne/eleverne – den tekniske side er muligt. Vores to IT-ansvarlige står for dette.
  • Indkøb skal ske ud fra fagbudgetter/ bibliotek.
  • Ligeledes budgetlægges indkøb i 2018 af Into-Words – en skolelicens

Der arbejdes videre med udviklingen af brugen af IT i undervisningen, og der vil blive gennemført interne kurser/erfaringsudveksling med konkrete pædagogiske metoder og forløb, samt tekniske muligheder.

 

   

 

Overordnende retningslinjer for brug af IT-udstyr

  • Fra og med august 2016 skal skolens elever medbringe eget IT-udstyr.
  • Der benyttes Ipads fra bhkl. til 4. klasse og computere fra 5 klasse.
  • ”Office 365”, som indeholder Words, Excel, Power Point, OneDrive og One note, gives som skolelicens til alle elever og ansatte.
  • IT-udstyret skal være opladet ved skoledagens start og medbringes alle skoledage.
  • Brugen af IT udenfor undervisningen tages der stilling til i den enkelte klasse
  • Der vil på de enkelte klassetrin være forskel på, hvordan og hvor meget IT-udstyret bruges. Det er den enkelte lærer, der bestemmer, om IT-udstyret skal bruges.
  • Retningslinjer for brugen af IT-udstyret er udarbejdet på de enkelte klassetrin. Disse retningslinjer er at finde i de enkelte klasselokaler.
  • I alle klasselokaler er der opstillet et skab, der kan låses. Når klassen forlader klasselokalet ved f.eks. idræt lægges klassens IT-enheder i det aflåste skab.
  • Spil og sociale medier er problemstillinger, der med jævne mellemrum skal håndteres.
  • Da det er elevens egen maskine, er det forældrene der vurderer, hvilke filtre der evt. skal være på IT-udstyret.


Hvad vil vi:

  • Vi vil sætte en IT-pædagogisk dagsorden på vores friskole.
  • IT er med til at pirre elevernes undren og nysgerrighed og lægger op til læringsformer, hvor eleverne er undersøgende og aktive.
  • IT er også et hjælpemiddel til at differentiere undervisningen og dermed understøtte en læring, der tilgodeser, at elever lærer forskelligt.
  • Give mulighed for at anvende IT til tekstbehandling, kommunikation, læringsprogrammer og informationssøgning, men også til multimedieprojekter, fotografering og videoredigering.

Hvorfor:

  • Digitale hjælpemidler er i dag en naturlig del af børnenes hverdag, og vi ved, at IT kan være en motiverende faktor i undervisningen, når IT bliver benyttet på en hensigtsmæssig måde.
  • Vi ved, at læring foregår som en aktiv proces, hvor eleven opbygger sin viden i et samspil med omgivelserne.
  • Forskellige undervisningsforløb skal give eleverne mulighed for at deltage aktivt i kommunikationen og lære på forskellige måder.
  • Når eleverne arbejder på deres egne maskiner, kan de nemt arbejde videre på andre tidspunkter, også derhjemme


Hvordan:

Digitale medier i børnehaven Tryllefløjten

  • Ipad bruges dagligt til forskellige aktiviteter.
  • Der afspilles eventyr og/eller afslapningsmusik, når der holdes siesta.
  • Ipads bruges til lege bl.a. gæt et sted, billedoptagelser i skov og på legeplads .
  • Læringsspil bruges i forskellige sammenhænge og med forskellige formål f.eks. farve – tal – bogstav spil.
  • Et barn eller en gruppe børn kan have brug for fordybelse i ro og mag, her bruges Ipaden i sjældne tilfælde som et middel.

Fra indskolingen etableres en læringskultur med IT som naturligt hjælpemiddel. Med mulighed for f.eks:

  • At understøtte læse- og skriveindlæringen
  • At få læst tekst op
  • At kombinere leg og læring – motivationsfaktor
  • At give eleven et redskab som producent og formidler (kamera, bøger mv.)
  • At introducere Office 365 og udvalgte app’s
  • Net-etik
  • Se i øvrigt IT- og mediehandleplanerne, som ligger på skolens hjemmeside

 

På mellemtrinet videreudvikles ovenstående og flere fordele kan være:

  • Hurtig og nem adgang til IT i skolearbejdet
  • Office 365 som fælles programpakke
  • Mobilitet – kan bruges uden for klasselokalet
  • Alsidigt og fleksibelt
  • Eleven som producent
  • Videndeling bl.a. gennem projektorer mv.
  • Læringsportaler mv.
  • Net-etik
  • Se i øvrigt IT-og mediehandleplanerne, som ligger på skolens hjemmeside


Eksempler på fordele i udskoling:

  • Film, reklamer – egen produktion
  • Hurtig, klar til arbejdet, bl.a. med Office 365, læringsportaler mv.
  • Videndeling bl.a. gennem projektorer mv.
  • Deling af arbejde, filer
  • Videns søgning, fællessøgning
  • Optage interview og lign.
  • Filme forsøg, f.eks. fysik mv.
  • Nyheder – på tavlen
  • Optage egen oplæsning/udtale – øve sig
  • Dokumentere læring
  • Digitale prøver i 9. klasse
  • Net-etik
  • Se i øvrigt IT- og mediehandleplanerne, som ligger på skolens hjemmeside

It – strategi fra august 2016

Overordnet skal vi evaluere vores IT-strategi. Det vil vi gøre ud fra vores nuværende IT muligheder på skolen vedr. hardvare og softvare, herunder office365, og vi vil drøfte og overveje implementering af “bring your own divice” og hvilke divices, vi vil anbefale. 

Lærerrådet og bestyrelsen har i dette skoleår drøftet skolens nuværende it-strategi og udvikling. På den baggrund blev det besluttet, at eleverne fra august 2016 selv skal medbringe IPads eller pc’er i skolen. Mange elever medbringer allerede egen pc/tablets, og det er en stor fordel, at de kender deres egne it-enheder.

 

Vi anbefaler, at der benyttes IPads fra bhkl. til 4. klasse og computere fra 5 klasse. Samtidig har vi også valgt at tilbyde køb af ”Office 365” (Words, Excel, PowerPoint, OneNote) gældende i hele elevens skoleforløb på friskolen, og som kan installeres på op til 3 enheder.

Skolen har i mange år benyttet ”Office pakken” i undervisningen, og med 365-løsningen kan eleverne arbejde med disse programmer, hvor som helst,  programmerne ligger i ”skyen”, og på både tablets og pc.

Skolen har i dag en rigtig god og stabil trådløs internetforbindelse i alle bygninger, og vi vil opsætte projektorer i de sidste klasselokaler. Skolen bærbare computere vil reduceres i takt med, at alle elever har eget udstyr til rådighed. Vi bevarer stadig i en overgangsfase vores computerlokale.

Retningslinjer for brugen af udstyr i skolehverdagen vil blive nærmere beskrevet, og der vil blive lavet konkrete aftaler ud fra den formulerede strategi i de enkelte klasser.

Vi vil igennem det første år evaluere implementeringen af vores strategi og brugen af IT i undervisningen.

– Se IT-strategi og retningslinjer under evalueringsmenuen. 

 

Vi har valgt et konkret  undervisningsforløb fra natur og teknikundervisningen til evaluering i 2016:

Naturfagsforløb i natur og teknik i 4. klasse.

Evaluering af forløb om førstehjælp.

Det overordnede mål:

At lære førstehjælp at kende og få en fornemmelse af at kunne gøre en forskel.

Faglige mål:

At lære førstehjælpens 4 hovedpunkter.

Stands ulykken

Giv livreddende førstehjælp

Tilkald hjælp

Giv almindelig førstehjælp (herunder psykisk)

Sociale mål:

At samarbejde på tværs af køn og færdigheder. At få, tage og dele ansvar.

Beskrivelse af undervisningsforløbet:

Forløbet var planlagt til at vare 5 uger af 3 lektioner (7,5 klokketime)

Lektionerne var opbygget som en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser. Eleverne modtog både åbne og lukkede opgaver, hvor de skulle tage stilling til anvendelsen af de 4 hovedpunkter i førstehjælp.

Eksempel på lukket praktisk opgave 2 og 2:
En bil er kørt galt ude på vejen og du kommer forbi.
I skal standse ulykken – vis hvad I gør?
I skal give livreddende førstehjælp – vis hvad I gør?
I skal tilkalde hjælp – vis hvad I gør?

Eksempel på åben praktisk opgave 3 og 3:
Lav et lille rollespil om skoldning. I skal gøre brug af jeres viden om førstehjælpens 4 hovedpunkter.

Evaluering:

Det faglige:

Resultatet af det teoretiske og praktiske arbejde bar præg af at børnene havde tilegnet sig den nødvendige viden for at kunne udføre opgaverne. Børnenes interesse for hinandens arbejde og engagement i forløbet vidnede om indlevelse og modtagelighed i undervisningen.

Det sociale:

Børnene levede fuldt ud op til vores forventninger og målsætninger i forhold til ansvar og samarbejde. Vi konstaterede, at de uddelegerede, påtog sig og udviste en stor grad af ansvar for løsning af opgaverne.

Tidlig sprogstart fra 2015-2016

Vi har arbejdet med evalueringsfokus i forbindelse med vores nyindførte tidlig sprogstart i engelsk fra børnehaveklassen og tysk fra 5. klasse i skoleåret 2015-2016.

Engelsk fra børnehaveklassen:

Nedenstående er udtalelser fra børnene i 1. Klasse – de blev spurgt om, hvordan det er at have engelsk:

“Det er sjovt og hvis man skal til England kan man tale sproget.”

“Det er fint – og rigtig sjovt, fordi vi arbejder med dyr nu, og jeg elsker dyr.”

“Det er lidt kedeligt at snakke på et andet sprog, men det er også godt, fordi mange taler engelsk, og så kan man forstå hinanden.”

I indskolingen er det dansklæreren, der også varetager engelskundervisningen, og læreren udnytter at inddrage engelsk i undervisningen, når det er oplagt og naturligt at bruge det engelske sprog. Ligeledes er der også undervisningsforløb, hvor det konkret er engelskundervisning jf. vores læseplan.

Tysk fra 5. klasse:

Vi har indført tysk fra 5. Klasse fra skoleåret 2015-2016, og det har vi oplevet som et rigtig godt tiltag. Det er et godt alderstrin at starte på, og vi oplever, at eleverne er mere umiddelbare og mere på i undervisningen. Eleverne siger også selv at de gerne vil lære et nyt fag, og de finder det spændende og interessant.

Før 2015 havde vi tyskundervisning fra 6. klassetrin.

Evaluering – skoleudvikling og den nye lærerarbejdstid – Forår 2015 – handleplan fra skoleår 2015-2016.

Hvor er vi nu, og hvordan vil vi udnytte vores muligheder som fri skole? Hvad kan vi gøre mere af, og hvor skal vi videreudvikle – og hvorfor?

Med inspiration fra pædagogisk aften, inkl. oplæg bl.a. om tidlig sprogstart kom nedenstående frem fra gruppedrøftelserne.

  •  Tidlig sprogstart
  •  Engelsk fra bhkl
  •  Andet fremmedsprog, tysk fra 5 klasse
  •  Fælles faglige arrangementer med naboskole
  •  Fagdage planlagt i årshjul
  •  Projektor i hver klasse
  •  Flere kroge og hyggeområder i indskolingen
  •  Døre mellem klasselokalerne i indskolingen
  •  Skemalægge en fællessamling i indskolingen 1 gang pr. uge og en times spise og legepause
  •  Øget samarbejde i indskolingen inkl. SFO
  •  SFO personale henter børnene efter sidste lektion
  •  Forsøge med 3-delt skole – lærere primært tilknyttet en afdeling: indskolingslærere – mellemgruppelærere – overbygningslærere
  •  Fag-bånd f.eks. med dansk, matematik engelsk
  •  Der frigiver en det timer over tid når lærere går på pension
  •  Udvide en lektion (engelsk) men fordeler tiden over hele ugen
  •  Vigtigt med vores friskoles vægtning på musik, fællesskab og idræt
  •  En ugentlig fag-dag på skift mellem fagene
  •  Forældresamarbejde skal have meget fokus – blive bedre til at fortælle den gode historie

 

Efterfølgende besluttede vi i lærerråd og bestyrelse at tildele engelskundervisning fra børnehaveklassen og i hele skoleforløbet.

Vi vil skabe nysgerrighed og interesse for sprog og give eleverne mulighed for at anvende det engelske sprog naturligt og udvikle sproget gennem hele skoleforløbet. I 1. og 2. klasse tilføres en lektion til faget, og det er dansklæreren, der underviser i engelsk. Således kan der undervises i sproget flere gange i løbet af ugen, f.eks. a’ 10-15 min. Princippet er det samme i børnehaveklassen.

Ligeledes besluttede vi at indføre tyskundervisning fra 5 klasse.

 

Evaluering af lærernes nye arbejdstid

I forhold til lærernes nye arbejdstid evaluerede vi på lærermøder og en pædagogisk aften – primært gennem gruppedrøftelser og opsamling i plenum.

Udgangspunktet for evalueringen/drøftelserne var følgende: Hvilke værdier har den nye arbejdstid tilført vores skole og hvilke udfordringer har arbejdstiden tilført?

Vi havde besluttet en arbejdstid med næsten fuld tilstedeværelse for lærerne – med aftaler om tid til arrangementer og lejrture uden for den alm. tilstedeværelse.

Handleplan.

Vi var enige om at fortsætte ud fra et redigeret forståelsespapir i tilknytning til lærernes arbejdstidsbeskrivelser om fuld tilstedeværelse, som vi kender fra dette første skoleår med den nye arbejdstid.

Ligeledes vil ledelse og lærere samarbejde for mere fleksibel parksis vedr. tilstedeværelsestiden. 

Elevernes trivsel.

Når vi arbejder med trivsel er det bl.a. med udgangspunkt i  overskrifter som  ”den gode skoledag” og ”trivselsaftaler”, ligesom vi har “børnemøder” i klasserne forbyggende og efter behov.

Vi har mindst en årlig trivselsdag i februar/marts måned.

Vi har udformet en trivselspolitik, som er nedenstående og under punktet “Sådan er vi”. 

Trivsel på Øster Åby Friskole og børnehave – sådan er det hos os.

I skolens værdigrundlag er der stor opmærksomhed på betydningen af god trivsel. Værdigrundlaget bygger på det Grundtvig-koldske skolesyn. Det indebærer forpligtende fællesskab, tryghed og rummelighed.

Vi har fokus på trivsel i skolen, i Tryllefløjten og SFO’en. Det gælder alle aktiviteter i hverdagen fra læring til fri leg.

Skolen (skolen dækker også over SFO og Tryllefløjten ) opbygger god trivsel og forebygger mobning og mistrivsel ud fra en anerkendende tilgang til børnene med nærværende, tydelige og engagerede voksne.

 

Definition på mobning:

“Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager hende” (Helle Høiby: Ikke mere mobning, 2002)

Skolens læringsmiljø er indrettet, så alle børn kan lære og udvikle sig fagligt, såvel som socialt. Børnene oplever forudsigelighed, helhed og tryghed i skolehverdagen. Dialogen er vigtig i alle led: børnene indbyrdes, de voksne og børnene imellem og mellem skolen og hjemmet. Skolen har altid tæt kontakt til forældrene. Gennem den åbne samtale oplever børn og forældre at blive taget alvorligt.

 

Alle ansatte, børn og forældre samarbejder dagligt om at fremme trivslen på skolen:

  • Lærere og pædagoger arbejder målrettet med at børnene trives godt i hverdagens aktiviteter. Der er fokus på at lære børnene, hvordan de selv kan gøre en indsats for at alle trives i gruppen/ klassen og i det store fællesskab på vores skole (forpligtende fællesskab).
  • Alle ansatte er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens trivsel og handler hurtigt, når det er nødvendigt med en særlig indsats.
  • Der arbejdes med trivsel i klasserne/børnegrupperne og i personalegrupperne. De gode trivselsaftaler tages op til debat, revision og evt. fornyelse. Det er vigtigt, at børnene føler medejerskab.
  • De ansatte benytter bl.a. konfliktmægling til at hjælpe børnene i konkrete konflikter.
  • På mindst et forældremøde årligt er trivsel et tema.
  • Forældrene tilbydes samtaler i børnehaven og på alle klassetrin, hvor der bl.a. tales om det enkelte barns trivsel. Fra 4. klasse deltager eleven i samtalen.
  • Ekstra samtaler kan altid aftales efter ønske fra skole eller hjemmet.
  • Nye børn og forældre bydes velkommen ved en samtale med skolens/ børnehavens leder og en lærer/pædagog. Her modtager forældrene relevante oplysninger om skolens/ børnehavens hverdag og traditioner.
  • Klassens/ gruppens forældre får orientering om, når nye børn er tilmeldt vores institution.
  • Der er altid 2 gårdvagter på tilsyn i frikvartererne. Desuden praktiserer vi ”åbent lærerværelse”, hvor eleverne altid trygt kan henvende sig.

 

Vi lægger i dagligdagen vægt på at:

  • Børn kan få lov til at være børn og udvikle sig i et stimulerende læringsmiljø med solid faglighed.
  • Sang og musik har en fremtrædende rolle.
  • Styrke den motoriske og fysiske udvikling gennem leg, bevægelse og idræt.
  • Udvikle børns kreative evner, så de får lyst til at udtrykke sig mangfoldigt.
  • Begynde dagen med fælles morgensang.
  • Fortællingen indgår i hverdagens aktiviteter.
  • Alle børn kender hinanden (fra børnehaven til 9. klasse). Dette opnås gennem fællesaktiviteter på tværs af klasserne i emnedage og -uger.

 

Vores syn på børn:

  • Børn er i besiddelse af forskellige evner og vokser op i forskellige sociale miljøer.
  • Børn udvikler sig i tempi afhængig af deres personlige udviklingstrin og modenhed.
  • Børn udvikler sig individuelt og i samvær med andre.
  • Børn udvikler sig også gennem konflikter.

 

Vi forventer, at alle forældre:

  • Tager del i det forpligtende samarbejde mellem skole/børnehave – forældre/barn.
  • Bidrager til fællesskabet ved at deltage i skolens fællesarrangementer ved at være engageret og ansvarsbevidst. Demokrati er medbestemmelse og medansvar.
  • Viser tillid til skolen/børnehaven og er loyal over for fællesskabet.
  • Taler om skolen/børnehaven på respektfuld og positiv måde. Forældre Børn Skole børnehave
  • Viser interesse for deres barns/ børns skolegang og deltager ved forældremøder og klassearrangementer
  • Holder sig orienteret i den løbende information fra skolen i form af nyhedsbreve og meddelelser på Intra.
  • Informerer om væsentlige ændringer, der har betydning for barnets dagligdag.
  • Tager kontakt til skolen/ børnehaven, hvis eleven/ barnet ikke trives eller er ved at gå i stå i sin læringsproces.
  • Opdrager deres barn til at være en god kammerat, der udviser respekt over for andre børn og voksne.
  • Taler med deres barn om at reagere/hente hjælp, hvis et andet barn bliver drillet.
  • Støtter barnet i at lytte til andre og til at tale ordentligt til lærerne, pædagogerne og andre børn.
  • Sørger for at deres barn er udhvilet, har spist morgenmad, møder til tiden og har en god madpakke med.
  • Hjælper barnet med at have de ting med, som skal benyttes i hverdagen – penalhus, brugbare blyanter m.m.
  • Overvejer grundigt fritagelse fra skolen.
  • Giver besked om årsag til barnets fravær.

 

Etiske retningslinjer for færden på Intra og andre digitale medier:

  • Overvej altid om det er det bedste forum for opslag.
  • Skriv aldrig når du er vred.
  • Vær anerkendende når du omtaler andre

 

Tidligere har vi arbejdet med en større evaluering af trivsel på vores skole ud fra følgende:

Arbejdet med trivsel hver dag og med særligt fokus i vinter og foråret

 Trivselsdage i skoledelen i januar – visualiseret med billeder

 Fællesmøde bestyrelse og personale om emnet – Peter Mygind og hans TV programmer var bl.a. inspiration i hele personalegruppen

 Udarbejdelse af en skriftlig trivselspolitik og beskrivelse af vores handleplan, når der opleves begyndende mistrivsel

 Gruppearbejde om udkast til trivselspolitik – ca.3 forældre i hver gruppe – personale fordeler sig i grupperne.

 Kort opsamling med evt. tilbagemeldinger fra grupperne – hvad blev der talt om, opmærksomhedspunkter m.m.

 Sammenskrive et udkast til en trivselspolitik og handleplan

 

Der er blevet arbejdet med trivselspolitikken bl.a. ud fra nedenstående tilbagemeldinger fra forældre, personale og fra elevernes arbejde på temadagene.

  •  Mistrivsel er ikke lig med mobning
  •  Trygt for alle at træde ind i skolen, bl.a. til morgensang
  •  Evaluering og mål for konfliktløsning
  •  Respons på det vi oplever
  •  Det er vigtigt at alle bliver hørt!
  •  Konstruktive møder i forhold til efterbehandling af ”situationer” opstået i skolen
  •  Hvordan kommer man videre efter den svære samtale?
  •  Tydelighed omkring samarbejde – skole-sfo – børnehave
  •  Kultur i klassen – struktureret undervisning/sfo
  •  Hvad menes med konfliktmægling – metoder og pæd. redskaber – hvad hjælper og støtter børnene til at håndtere konflikter?
  •  Trivsel er en del af forældremøderne
  •  Vægtning i dagligdagen – mere fri leg – mindre it/digital
  •  Børneudgave af trivselspolitikken
  •  Forældre skal vide hvad de går ind til, når de vælger friskolen.
  •  Deltagelse er en de af friskolen!