Faciliteter

Friskolehallen

Moderne idrætshal med bl.a. integreret spring-grav, air-track og masser af forskellige madrasser, måtter, trampoliner og aktivt lege-udstyr.

Samlingssalen

Skolens naturlige samlingssted er den nye sal, som har været igennem en større renovering. Den stod færdig i 2012, og bruges til bl.a. morgensamling, teater-forestilling, musik, møder og meget mere.

Skolekøkken

Vores nye køkken ombygget i 2021 til undervisningen i madkundskab fra 4.klasse til 8. klasse, hvor det er et eksamensfag.

Køkkenet bliver også flittigt benyttet til vores arrangementer og fester. Forældre og skolekreds kan leje køkkenet og salen til fester mm.

Køkkenet kan også udlejes til kurser.

SFO’en

Vores skønne SFO har masser at byde på. Indvendig råder den over et spændende og unikt børne-univers, som man bliver nødt til at opleve ved selvsyn. Den er desuden DGI-certificeret, hvilket danner grundlag for en lang række fysiske aktiviteter.

Legeplads

Skolen råder over et stort ude-areal, der bl.a. tæller klatretårn, svævebane, gynger, rutsjebane og meget mere. En ny multi-bane og en 60 meter lang asfalt-bane vil desuden stå klar omkring juli måned 2016. 

Boldbanerne

Ingen skole uden boldbaner.. så det byder vi selvfølgelig også på.

Bålhytte

I forbindelse med boldbanerne ligger vores store bålhytte, som bruges året rundt.

Ådalen

Meget tæt på skolen ligger et naturskønt område – Ådalen. Et meget smukt, kuperet skov-område, der med den flotte bugtende å jævnligt bliver brugt til diverse små-udflugter. I området er desuden et nyt bål-shelter og en spejderhytte, som ligeledes indgår i skolens aktiviteter i området.