Undervisningsmiljø

I november 2021 svarede 4. klasse på spørgsmål omkring deres fysiske, æstetiske, psykiske, udviklings-, trivsels- og læringsmiljø.

I alle henseender bliver der udtrykt tilfredshed – både i benævnelsen ”meget stor grad” og ”stor grad”. Det er sig i alle øvrestående kategorier.

F.eks er der meget stor tilfredshed omkring klasselokalet, udeområder og øvrige indearelaer. Desværre ses der i mindre grad positivt på toiletterne, da de udtaler, at der ikke bliver tørret op efter sig og vandhanen er utæt. Det skal bringes i orden.

Desuden udtrykkes der meget stor tilfredshed med og tryghed i at være i klassen. At de har det godt. Kan overskue deres hverdag. 90% siger at de aldrig eller næsten aldrig er blevet drillet i skolen. De føler sig accepteret og at de hører til på skolen.

Disse positive udsagn har vi til hensigt at blive ved med at stræbe efter og have opmærksomhed på i fremtiden. Netop således at spørge ind og lytte til, hvis meningerne herom skulle forandre sig.

Der er et område i kortlægningen, som vi skal have handlet på og arbejdet med. Det er spørgsmålet omkring ”Hvor tit er der ro til arbejde i timerne?” Her er det 43 %, som mener, at der sjældent er ro. 25% at der er ro en gang imellem og 31% at der tit er ro.

Det beror på en nysgerrighed omkring, hvordan der arbejdes i klassens fag, hvilke lyd-parametre lærerne giver mulighed for og hvorledes eleverne selv agerer i dette. Vi vil handle på det ved at spørge både klassens lærere og elever om gode ideer til, hvordan vi kan løse dette.

Vi kan indføre zoner, hvor der kan arbejdes med forskelligt lydniveau. Desuden er der fokus på og planer med tilblivelsen af lokaler til dette og gruppearbejde.

Undersøgelsen er lavet ud fra 49 spørgsmål opdelt i tre kategorier: Fysisk/æstetisk, trivsel, udvikling/læring. Spørgeskemaet er besvaret af 21 af klassens 22 elever.

Herunder er konkluderet på undersøgelsen og beskrevet, hvad der fremadrettet bør arbejdes med i klassen.

Fysisk/æstetisk:

Der er generelt stor tilfredshed med skolens og klassens lokaler.

13 børn mener, at der en gang imellem eller tit er koldt i klassen. Til gengæld mener ingen, at der er dårlig lugt i klassen. Konkluderende må siges, at der formentlig er en sammenhæng mellem vores niveau for udluftning og kulden i klassen, hvorfor jeg ikke mener, at der bør foretages yderligere ved varmereguleringen.

Udeområder er der udbredt tilfredshed med. 5 elever mener, at der ikke er tilstrækkelig med legemuligheder.

Trivsel:

Der er stor trivsel i klassen. Dog er der gennemgående to børn (ved ikke om det er de samme to), som svarer, at de sjældent er glad for at gå i skole, ikke har det godt i klassen, føler sig ensomme, synes at samarbejdet med de andre er svært, m.v.

Den ene ved jeg hvem er. Her arbejder skolen og hjemmet fortløbende med trivsel i.f.t resten af klassen. Den anden har jeg ikke kendskab til, og ved ikke om det er et øjebliksbillede, der er givet udtryk for, en misforståelse af spørgsmålene eller en mere kontinuerlig oplevelse af hverdagen i skolen.

Jeg vil forsat være opmærksom på, hvem det kan være, og hvordan jeg bedst kan hjælpe. Til skole/hjem samtalerne, som finder sted om 14 dage, vil jeg ligeledes have fokus på trivsel i skolen. Ligesom jeg vil vende det med mine kollegaer i mellemtrinnet.

Svarene er dog ikke konsistente, da alle elever i klassen svarer, at de er trygge i skolen og ved deres klassekammerater.

 Udvikling/læring:

Alle elever i 5. kl. oplever, at de får en god undervisning og at de gør fremskridt samt at de får den fornødne hjælp af deres lærere. 8 svarer, at lærerne sjældent eller aldrig siger noget om deres indsats i skolen. Dette vil jeg, sammen med mine kollegaer, tage ad notam og være mere synlig med.

Det største arbejdspunkt, som jeg ser i 5. kl., er koncentration. Jeg oplever, ikke klassen, som en støjende klasse, men 11 børn svarer, at de en gang imellem, tit eller meget tit er urolige i timerne. 9 børn svarer, at de en gang imellem eller ofte har svært ved at vende tilbage til koncentration, hvis de først er blevet urolige eller forstyrret.

Det er naturligt, at der på mellemtrinnet er meget fokus på at interagere indbyrdes. Dette, mener jeg, er inkluderet i god trivsel. Jeg vil tage det op med mine kollegaer i mellemtrinnet samt snakke med børnene om det. Efter snakken med børn og kollegaer vil jeg vurdere om jeg, på kommende trivselsdag, vil tage dette tema op.

6. klasse er i god trivsel. Alle elever føler at de er en del af en god klasse, og at de er en del af skolen.

De synes godt om deres klasselokale og øvrige undervisningslokaler på skolen.

Alle elever i 6. klasse føler sig trygge i skolen, og er trygge ved deres lærere. Der er ingen der føler sig ensomme hele tiden, og drilleri er der ikke meget af, og alle føler sig accepteret.

Klassen føler at den bliver hørt, og at deres ideer bliver brugt i undervisningen. De synes at de får god undervisning og hjælp i skolen og at de gør fremskridt.

Beskrivelse af udfordringer:

Fysisk og æstetisk:

Generelt er eleverne tilfredse med det fysiske miljø. Det der skiller sig ud, er deres stole, og skolens udeområder.

¼ af eleverne synes at deres stol passer dårligt eller meget dårligt.

¼ af eleverne er uenige i at der er gode muligheder for at lege på skolens udeområder.

Trivsel og psykisk:

Der er høj trivsel i 6. klasse.

Der er dog et par områder der skal arbejdes med. Der er ca 1/6 af eleverne som sjældent tør sige sin mening i klassen, og når de så gør det, er de bange for at blive til grin.

Udvikling og læring:

De fleste elever i 6 klasse føler at de er i udvikling både fagligt og socialt.

Der bør arbejdes med at skabe mere ro i klassen, da ¼ af eleverne synes der ikke er ro nok til at kunne koncentrere sig om arbejdet.