Et forældrepar fortæller

For godt 17 år siden mødte vi Øster Åby Friskole for første gang. Vores ældste datter Cecilie skulle starte i børnehaveklasse. Skolen var helt ny for os og Cecilie. Charlotte og jeg søgte en skole, som ville tage os ind og give os mulighed for at blive en del af et fællesskab. Vi var meget bevidste om vigtigheden af at deltage i fællesskabet og det ansvar der fulgte med, så vi kunne følge med i udviklingen som forældre.

Vi var dengang noget i tvivl, om det var det rigtige valg at sætte vores datter på en skole mere end 7 km fra, hvor vi boede.

Det første møde var skelsættende – skoleleder Bent Rasmussen fortalte om skolens værdier. Da vi kørte hjem, var tvivlen væk. Mødet med personalet og forældre fik os snart draget godt og grundigt ind skolens DNA. Cecilie stortrivedes og vi følte os godt tilpas i det forpligtende fællesskab – som vi godt og grundigt blev en del af. Skole/hjemsamarbejdet fungerede på en naturlig og engageret måde. Cecilie kørte fra starten af med skolens bus, hvilket gjorde at både hun og vi fra starten af var meget trygge – kendt chauffør og de samme kammerater fra skoledagen. Vi har i den grad oplevet mange fællesskaber, som er udsprunget af skolen.

Grundtvig og Kold – friskolens fædre har vi lært at kende – på den fede måde – Charlotte havde ikke mødt dem før. Hvorimod Christian havde en fortid som friskoleelev i Ringe.

Forældresamarbejdet

Vi blev mødt og taget imod – som blommen i et æg. Der blev vist os en tillid, som stille og roligt udviklede og dannede os til at ville bidrage mere. Vi har ikke misset mange arrangementer igennem årene. Tak til alle forældre, som mødte os med åbne arme og tog med på denne dannelsesrejse. Vi stod i lære i en god skole, når vi skulle følge med i Cecilies, Rasmus og Dittes konstante rejse frem i livet.

Engagerede ansatte

Fra første skoledag og frem til den dag i dag – og formentlig langt ud i fremtiden – har vi mødt ansatte, der ville børnene og vi forældre i en grad som gang på gang imponerer. Jeres tilgang til skolelivet er imponerende. Jeres forståelse for en families pludseligt opståede udfordringer blev mødt med forståelse og en åbenhed som er sjælden og beundringsværdig.

Det forpligtende fællesskab

Vi blev med årene modige og søgte en større involvering i skolens trivsel. Christian blev inviteret med i den første bestyrelse i Støtteforeningen. Ideen med at skabe et forældrefællesskab på tværs af klasser var meningsfuldt. Støtteforeningens 2 ben i den spæde start var dels at skaffe midler til ekstraordinære anskaffelser og dels at etablere et stærkere fællesskab iblandt forældre.

Fædreturene blev skabt da Rasmus gik i 1. Klasse. Lars Søgaard og Christian tænkte, at legerelationerne iblandt klassens drenge skulle styrkes. Derfor udtænkte vil fædreturerne. Første tur gik til Elsehoved, hvor vi lavede bål og drengene legede. Maden havde vi med hjemmefra – den skulle bare varmes. Fædrene fik snakket og hygget, så det blev sent før vi gik til køjs i selvbyggede bivuaker på stranden. Snart blev vi drenge-fædre mødt af klassens pige-fædre, som var meget interesseret i at ville med. Alle klassens børn skulle nu opleve fædreture. Disse er blevet afviklet hvert år frem til og med 9. Klasse. Til stor glæde har mange andre fædre taget ideen op siden i andre klasser. Dette fællesskab mellem fædre og børn har været utroligt givende og har efter min klare overbevisning hjulpet os og lagt en særlig ånd over forældresamarbejdet i alle årene derefter.

Vi lærte at fællessang, forårskoncert, skolekomedie, juletræsfest og grillaften er begivenheder som bringer os alle på og omkring friskole tættere sammen og lære os betydningen af og glæden ved at opleve sammen. I de 17 år vi har deltaget i fællesarrangementerne, er der sket en stor udvikling. Første arrangement med Cecilie i 0. klasse fik hun et astmaanfald på vej hjem, nok pga. massiv rygning indenfor og grillning af pølser i fællesrummet. Skolen blev røgfri, pølserne skiftet ud med salater, pølsehorn og pizzasnegle … hvordan mon det ser ud om nogle år med hensyn til sukker og alkohol? Vi elskede grillpølser, hvidt franskbrød med pålæg og små sodavand, det var jo nærmest forbudt andre steder. Det tog os mange år at finde ud af, hvornår vi skulle betale en 10 kr. for kaffe og brød ved bordene til arrangementerne, eller betale lidt ekstra for drikkevarer, eller slet ikke betale. Forvirringen var stor, nu bliver det hele bare trukket sammen med skolepengene – smart! Hvornår skulle vi bage kage til noget, hvornår skulle vi rydde op?

Høvdingeordningen blev skabt ved vores køkkenbord. Ideen var at skabe en ramme til at sikre opbakning og deltagelse i skolens faste store arrangementer. Slut med at få og ofte de samme skulle løfte alle de praktiske opgaver på disse aftener. Fra starten af fandt vi behov for, at sikre at vi forældre både kunne bidrage og nyde disse aftener med god samvittighed. En arbejdsdeling der løser opgaver på en enkelt måde. Tak fordi I gik med på ideen – det var ikke gået uden opbakning fra jer alle.

Vi har haft fornøjelsen af være med på en del af rejsen sammen med alle jer fra vores friskole. Nu er tiden nået dertil, at vores yngste barn slutter i 9. klasse denne sommer. Naturligvis har ikke alt altid været uden udfordringer – men de der har været, har vi klaret sammen. Vi håber, at vores friskole fortsat vil bevæges og bevæge sig med tiden. Hold fast i klare og tydelige værdier, og vær ikke bange for at lufte dem ved passende lejligheder. Forhold jer til det omliggende samfund og ikke mindst folkeskolen.

Tak til alle de ansatte, som vi har mødt i alle årene – uden jer var det ikke blevet så godt, som det blev. Det har været en forrygende tid, som vi aldrig glemmer – skolen har i den grad sat sit præg på os og er blevet til vores skole. Alle arrangementer i dette skoleår har været de sidste, vi er lige kommet hjem fra en fantastisk Københavner tur med 9. klasse.

Vi ønsker alle på Øster Åby Friskole god vind fremover.