Åbent hus
Åben skole
Der kan aftales besøg på skolen og i børnehaven hele året.
Kontakt os på 6223 1454.
Ikke to skoler er ens
Åben Skole skal give forældre mulighed for at tage et aktivt skolevalg
Ofte vælger forældre den skole, der ligger tættest på bopælen. Men ikke to skoler er ens. Det er der heller ikke to børn, der er. Derfor bør forældres skolevalg bygge på et kendskab til alle skoler i lokalområdet. Ligesom lokalsamfundet bør kende sine skoler godt, når snakken falder på skole.
Forskellighedernes styrke
Danske grundskoler er mangfoldige, og det vil gavne debatten om skolen, hvis flere kender mere til skolerne i deres lokalområde. Det vil kvalificere den løbende debat, og det kan også være med til at kvalificere skolevalget.
Vi vil give mulighed for at styrke familiernes bevidsthed om skolevalg.
De danske grundskolers mangfoldighed giver mulighed for at vælge en skole, som passer til familiens værdier og deres barn. For at kunne tage et kvalificeret og aktivt valg på deres børns vegne, bør forældrene lære de nærliggende skoler at kende. Dét giver Åben Skole-dagen dem mulighed for.
Lær skolen at kende
Øster Åby Friskole byder alle forældre, bedsteforældre, naboer og almindeligt nysgerrige, til at komme og lære skolen bedre at kende.