Dit barns hverdag
Dit barn ankommer i garderoben hvor en voksen vil være klar til at sige godmorgen. Vi hjælper hinanden med at få styr på tøj og madpakke og kan derefter gå i gang med at lege. Klokken 9 samles vi til frugt og gennemgår dagens forløb samt taler om ugens tema, som vi derefter arbejder med.
Efter frokost har vi ro på kroppen som er en stund på 10 til 20 minutter, hvor børnene bliver fordelt på måtter og hører historie. Omkring derefter begynder der at komme skolebørn i SFO, som vi blander os stille og roligt med. I starten ikke så meget som efter nogle uger. Vi vægter trygheden vældig højt og indsluser derfor børnene i hele skolens rutiner i et roligt tempo.
Klokken cirka 13.15 spiser vi forfriskning. Dette kan være i køkkenet sammen med SFO børnene eller at vi trækker i Bålhytten og hygger for os selv. Efter nogle uger er vores erfaring, at børnene mingler og leger på ligefod som SFO børnene. Derfor følger vi dem hvor de er, samt tilbyder dem aktiviter ligesom vi normalt gør i SFO’en om eftermiddagen.
Ugeplanen ser således ud:
Tider | Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag |
06.30 – 08.45 | Aflevering og leg. Morgenmad til kl. 7.30. | Aflevering og leg. Morgenmad til kl. 7.30. Morgensang m. skolen 8.15-8.45 | Aflevering og leg. Morgenmad til kl. 7.30. | Aflevering og leg. Morgenmad til kl. 7.30. Morgensang m. skolen 8.15-8.45 | Aflevering og leg. Morgenmad til kl. 7.30. |
08.45 – 09.30 | Samling m. frugt | Samling m. frugt | Samling m. frugt | Samling m. frugt | Samling m. frugt |
09.30 – 10.45 | – Leger med ugens tema
– Marianne 10.15 – 12.15 Et halvt hold per time. Starter fra d. 2. maj. | Leger med ugens tema | Leger med ugens tema | Leger med ugens tema | Leger med ugens tema |
10.45 – 11.30 | Madpakker | Madpakker | Madpakker | Madpakker | Madpakker |
11.30 – 12.00 | Ro på kroppen | Ro på kroppen
| Ro på kroppen
| Ro på kroppen
| Ro på kroppen
|
12.00 – 16.30 | Oplevelsesture, fri leg på skolens område eller fordybelse i SFO’ens muligheder. Forfriskning kl. cirka 13.15 samt snack efter kl 15. | Oplevelsesture, fri leg på skolens område eller fordybelse i SFO’ens muligheder. Forfriskning kl. cirka 13.15 samt snack efter kl 15.
| Oplevelsesture, fri leg på skolens område eller fordybelse i SFO’ens muligheder. Forfriskning kl. cirka 13.15 samt snack efter kl 15.
| Oplevelsesture, fri leg på skolens område eller fordybelse i SFO’ens muligheder. Forfriskning kl. cirka 13.15 samt snack efter kl 15.
| Oplevelsesture, fri leg på skolens område eller fordybelse i SFO’ens muligheder. Forfriskning kl. cirka 13.15 samt snack efter kl 15.
Ugebrev sendes ud på Viggo |
Ugetemaerne er en måde for os voksne, at strømline de vigtige begreber og værdier vi mener børnene har godt af at lære inden de starter i børnehaveklasse efter sommerferien. Det kan ved første øjekast virke lidt højtflyvende, men i praksis er det meget praktisk indlæring, dvs. legende.
Lad os sige ugens tema er ”tillid”; til frugt vil vi da tale om ordet og hvad børnene mener det betyder. Vi vil fortælle om det kort og derefter gå i gang med øvelser og lege, hvor de på egen krop mærker ordets betydning. Det kan fx være vi beder børnene om, at gå hen til nogle steder på vores udendørsarealer uden en voksen og fortæller dem, at vi har tillid til at de rent faktisk går derhen hvor vi siger. En sådan øvelse viser også os voksne hvor godt børnene samarbejder og vi får øvet nogle stednavne på skolen. Det er også i denne uge hvor børnene får deres snittebevis i Bålhytten, hvilket også afhænger af tillid og deraf leder en masse samtaler herom.
Derudover er det aller vigtigste, at vi i den pågældende uge italesætter alle de situationer, hvor børnene udviser eller modtager tillid. På den måde er det vores erfaring at de ved ugens udgang står med en øget forståelse af hvad tillid betyder og hvorfor det er vigtigt.
Ugetemaerne ser således ud:
Uge 14 : Påskeferie
Uge 15: Hvad er Tværfløjten for et sted og hvorfor er vi her?
Uge 16: Hvad er ”fællesskab” og hvorfor er det vigtigt?
Uge 17: Hvad er ”tryghed” og hvorfor er det vigtigt?
Uge 18: Hvad er ”tillid” og hvorfor er det vigtigt?
Uge 19: Hvad er ”en god ven” og hvorfor er det vigtigt?
Uge 20: Hvad er ”samarbejde” og hvorfor er det vigtigt?
Uge 21: Hvad er ”koncentration” og hvorfor er det vigtigt?
Uge 22: Vi udfordre hvad vi tror vi ikke kan
Uge 23: Vi leger skole – billedkunst, naturfag, idræt, madkundskab, musik
Uge 24: Vi leger skole – billedkunst, naturfag, idræt, madkundskab, musik
Uge 25: Vi leger alt hvad vi overhovedet kan inden sommerferie.
Det er super vigtigt for os, at børnene har den rette mængde overskud af energi i løbet af dagen således, at vi har dem i den bedste version. Derfor får børnene af os formiddagsmad kl 9 og 2 gange eftermiddagsmad, kl ca. 13.15 og og 15.15. Til middag spiser de deres medbragte madpakke.
Forfriskningen består om formiddagen som oftest af frugt og om eftermiddagen kan det være alt fra frugt, suppe, minipizza, grønsager, mad over bål og meget andet. Vi har en sund kultur omkring vores forfriskning og opfordrer børnene til at smage, også på det de ikke har smagt før.
Til de børn der har allergier/intolerancer, er der mulighed for at spise det mad, der serveres eller medbringe sin egen mad.
Kontakt personalet for mere information.