Læringsplan

Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Denne kompetence udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne.

Vores mål:

• At barnet føler sig som en værdifuld del af fællesskabet, og oplever glæden ved at være sammen med andre.
• At fremme barnets evner til at mestre sociale spilleregler, samt håndtere konflikter alt efter alder.
  
  

Metoder og aktiviteter:

• Vi tilrettelægger mange aktiviteter, der tilgodeser fællesskabet—og den enkeltes deltagelse i dette.
• I samlingsgrupper arbejder vi med sociale kompetencer, vente på tur, taler og spiller skuespil om drillerier og venskaber .
• Vi opretter forskellige grupper med udgangspunkt i det enkelte barns eller gruppens behov, legegrupper, spor-grupper.
• I konfliktsituationer mellem børnene er vi lydhøre og guider det enkelte barn i at sætte ord på egne følelser og handlinger.
• Vi handler hurtigt, hvis vi oplever at et barn ikke har relationer/eller negative relationer i fællesskabet. Vi har forskellige redskaber i dette inklusionsarbejde, bl.a. bruger vi vækstmodellen .
• Vi voksne ser os selv, som rollemodeller af den gode stemning, og har en god omgangstone i hverdagen.
  
  

Grisling: ”små hjerter kan også føle store ting”

Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes , at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet  med andre udtryksformer giver barnet kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige .

Vores mål:

• At barnet får mulighed for at møde og opleve forskellige former for kulturelle udtryk.
• At barnet bliver udfordret på det kreative og musiske plan.

Metoder og aktiviteter :

• Vi synger hver dag.
• Får undervisning af en musiklærer fra vores skole, en gang om ugen, 40 uger om året.
• Holder højtider i hævd, bl.a. fastelavn og jul.
• Vi har faste traditioner i årets løb.
• Daglige kreative værkstedsaktiviteter.
• Vi har et fast ritual når vi holder fødselsdag.
• Når vi siger farvel til børn, der skal i skole, får de ”Det gyldne skud”.
• En gang om året får alle børn, tilbud om mindst én teater—og en biografoplevelse.
• Børnene har magneter med hjem fra ferier i ind og udland, til vores fælles magnettavle.
• Vi samarbejder med ét af byen plejehjem. Her kommer vi på besøg, hvor vi bl.a. optræder med sang. Vi får samtidig også muligheden for at snakke med stedet beboere om, løst og fast samt, hvad der rører sig i hverdagen.
• Vi har ferie kufferter, hvor børnene gemmer ferieminder, til fremvisning og fortælling  i samlingsgrupper, efter sommerferien.
• Vi har et sponsorbarn gennem børnefonden. Vi har tiltag, for at samle penge ind til Emmeli, som barnet hedder. Vi indsamler batterier, som veksles til penge på genbrugspladsen.

Vi sidder og spiser og taler om, hvad vi skal lave om aftenen. William: ”Åh  jeg kan ikke huske det, det er noget med Afrika, jo nu ved jeg det, jeg skal i Zoologisk have.”

Alle børn i dagtilbud har ret til godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring (dagtilbudsloven §7). Her i Tryllefløjten går børnemiljøet hånd i hånd med, og skal ses i sammenhæng med, vores værdier og pædagogiske lærerplaner.

Vores forståelsesramme i forhold til et godt børnemiljø er:

– Det fysiske område:

• Børnehavehus med en rar atmosfære, lyse og inspirerende rum
• Tydelig funktionsopdeling, med forskellige lege – og læringsmiljøer
• Plads og rum til fordybelse og kreative udfoldelser
• Plads til leg og bevægelse ude såvel som inde
• Naturen inddrages på en naturlig måde i hverdagen
• Fast hal-dag, en gang om ugen
• Nærlæggende naturområder, som flittigt besøges

Det psykiske område:

• Børn, forældre og personale er glade for og trygge ved at komme i huset
• Der skabes gode venskaber og relationer af forskellig karakter
• Man bliver set, hørt og taget alvorlig
• Der er rummelighed og respekt for forskellighed
• Der er plads til at vise alle følelser
• Alle børn inkluderes i forskellige fællesskaber
• Personalet er nærværende, anerkendende og engagerede
• En fast og tydelig struktur i hverdagen
• Der accepteres ikke drilleri

Det æstetiske område

• Inspirerende og imødekommende indretning.
• Hyggelig atmosfære.
• Mulighed for oplevelser af forskellig karakter.
• Orden og overskuelighed i de forskellige rum.
• Børnekunst ophænges og værdsættes.
• Traditioner holdes i hævd.
• God belysning.

Værdier

Tryllefløjten en del af Øster Åby Friskole, og dermed også en del af dennes værdigrundlag. Tryghed, rummelighed og forpligtende fællesskab er fundamentet i børnehaven/skolen og således bærende for samarbejdet –  samværet i forhold til de mennesker, store som små, som  er en del af hele organisationen.

Vi lægger vægt på at, børnehaven skal være et rart sted at komme med en hyggelig atmosfære og åben og varm omgangstone. Dét at behandle hinanden respektfuldt, mener vi er en bærende kraft, og en del af vores almene dannelse. Vi arbejder ligeledes ud fra en inkluderende tilgang, hvor vores fokus er at optimere rammerne så det enkelte barns behov tilgodeses i det store fællesskab.

Børnehaven skal også være et sted, hvor alle har det sjovt – derfor er humor en vigtig del af vores  hverdag.

Vi vægter samarbejdet med forældrene meget højt, og alle har et forpligtende ansvar for af fællesskabet til stadighed kan udvikle sig.

Barnesyn

Vi mener, at alle børn er unikke og fra fødslen  – sociale og kompetente. Når børnene i deres opvækst møder tydelige og ansvarlige voksne, har de optimale betingelser for at udvikle sig til hele mennesker, der kan mestre de udfordringer de møder i deres liv. Alle børn har krav på individuel behandling, respekt og omsorg.

Det betyder at vi:

• Har en anerkendende tilgang til børnene.
• Er tydelige voksne.
• Giver mulighed for medbestemmelse i hverdagen.

I børnehaven sker barnets læring i en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter, og barnets egne spontane oplevelser og lege.

Vi er opmærksomme på, at ikke alle lærer ens og i samme tempo. Det har vi os for øje i hverdagen.

Det er de voksnes ansvar at give barnet udviklingsmuligheder, afstemt efter alder og kompetencer, men også udfordrer barnet i dets nærmeste udviklingszone.

Vi har indrettet børnehaven i et indbydende miljø, (se endvidere afsmittet om børnemiljø) der skaber ro og pirrer den kreative evne, samt giver mulighed for fordybelse.

Det betyder at vi:

• Giver mulighed for deltagelse i forskellige former for aktiviteter.
• Sætter relationer i centrum for læring og udvikling.
• Tilrettelægger læringsmiljøer, alt efter børnenes  interesser, alder og udviklingstrin.
• Vi voksne ser os som rollemodeller for det sociale miljø; vi har en positiv og anerkendende omgangstone – dette har en smittende effekt i børnegruppen.

I dagtilbudsloven står beskrevet i §7 stk. 4:

Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund.

Tryllefløjtens mål:

At barnet lærer at tage medansvar og får indflydelse på eget liv.

At barnet får en begyndende forståelse for demokrati.

Pædagogiske overvejelser

Medbestemmelse handler for os om, at børnene har mulighed for at bestemme alene eller sammen med andre. Det er de voksnes ansvar, at vise de muligheder og begrænsninger, der nu engang er. Det er en selvfølge for os, at det alle dage er de voksne der bestemmer og har det sidste ord J

Børnene skal have medbestemmelse, men de skal tage hensyn til andre og der kan være omstændigheder, der gør, at det barnet ønsker, ikke kan lade sig gøre. Dette er en vigtig læreproces for barnet, og en del af det, at leve i et demokratisk samfund.

Det er vigtigt for os, at børnene får styrket deres selvstændighed, kan  samarbejde og  agere i forskellige fællesskaber.

En stor læring i forhold til medbestemmelse og demokrati ligger i legen. Børnene skal give og tage, vente på tur og forholde sig til regelsætning og ideer fra andre i legen. Vi voksne er meget ind over i legene og reflekterer over forskellige hændelser sammen med børnene.

Vi har alle et medansvar for, at hverdagen fungerer i huset, og vi skal til stadighed styrke vores psykiske og fysiske miljø, til gavn for børn og voksne. Børnene skal medinddrages i oprydning og kende til gængse leveregler, der gør at vi passer på vores ting – inde såvel som ude.

Metoder og aktiviteter:

• Vi er nærværende voksne, der giver os tid til at lytte og reflektere over dét børnene siger til os. Det er vigtigt for os, at børnene ved, at vi er voksne de kan stole på, og ved hvor de har.
• De største børn hjælper de mindre med af og påklædning mm.
• Udvikler børnenes selvstændighed, så de kan mestre flere og flere ting selv.
• Styrker fællesskabsfølelsen, ved at hjælpe hinanden med forskellige praktiske opgaver.
• Prioriterer den fri leg højt.
• Giver børnene mulighed for selv at vælge, hvem de vil lege med, og hvor, hvis det er muligt.
• Medinddrager børnene når der skal købes nyt legetøj ind.
• Dialog med børnene, så de lærer at lytte, forstå og forholde sig til andre børn. Dette gør vi b.la. ved vores daglige samlinger.
• Italesætter, hvordan man passer på vores børnehave, møbler legetøj mm.
• Går runder på legepladsen, hvor vi fortæller og viser, hvordan vi passer på vores små buske og træer.

Barnets opfattelse af sig selv – selvtillid og selvværd  – har stor betydning for trivsel og er en vigtig forudsætning for al indlæring og udvikling. Barnets personlige udvikling trives bedst i et miljø, der er lydhørt og medlevende, og med mulighed for at opleve sig selv som et vellidt og værdsat individ.

Vores mål:

• At barnet får styrket sin robusthed, og opbygget en personlighed præget af selvværd og selvtillid.
• At barnet føler sig anerkendt og respekteret, for den det er.

Metoder og aktiviteter :

• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn – alder, personlighed og udviklingstrin.
• Vi har en dagligdag med tydelig struktur og faste rutiner. Det giver oplevelse af sammenhæng og tryghed for barnet i hverdagen.
• Vi voksne viser børnene, at vi holder af dem, som dem de er. Vi er bevidste om at alle har forskellig personlighed og behov.
• Vi udfordrer dagligt barnets selvhjulpenhed.
• Vi understøtter børnenes evne til at udsætte– og kende egne behov og vente på tur.
• Vi laver aktiviteter, der står i fællesskabets tegn. Det kan f.eks. være samlinger, hvor det enkelte barn oplever glæden, ved at være en del  af en gruppe, og føler sig set og hørt i det store fællesskab.
• Understøtter forskellighed. Vi ser forskellighed og individualitet som en styrke frem for en begrænsning.
• Støtter børnene i, at turde stå frem i en større gruppe.
• Vi bruger relationsskemaer som arbejdsredskab.

Charlotte spørger Ludvig, hvor han bor. Ludvig svare: ”Lige ved siden af naboen”

Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået – sprog skaber kontakt. Børn har brug for voksne, der lytter med forståelse og anerkendelse, og sætter ord på handlinger og følelser. I den daglige dialog oplever barnet læring af nye ord og begreber. Med sproglig udvikling menes både, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.

Vores mål:

• At barnet tilegner sig et alsidigt og nuanceret sprog.
• At barnets sproglige kreativitet udfordres.

Metoder og aktiviteter:

• Vi arbejder med  forskellige kommunikationsformer i hverdagen.
• Vi har eget bibliotek med bøger fra biblioteket i Svendborg, og vi læser i store eller små grupper.
• Laver sprogtest af alle treårige, hvilket er lovpligtigt i Svendborg kommune.
• Vi har Ipads som bruges til læringsspil, fortællinger til Siesta, samt som visualiseringsværktøj.
• Vi fortæller historier og spiller små teater stykker. Vi har fortællekasser med forskelligt indhold, som bruges ved samlinger.
• Vi bruger rim og remser i hverdagen.
• Ved samlinger bruges sproget aktivt.
• Når vi spiser opøves almindelig snak om stort og småt
• Sang og musik.
  
  

Til fastelavn er Anna klædt ud som Bamse, efterfølgende siger Luka til Anna : ”jeg vidste godt det var dig der var inden i Bamse, det kunne jeg  høre på dit sprog”

Krop og bevægelse er redskaber, til at erobre verden. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelse, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed.

Vores mål:

• At barnet får forståelse og glæde ved deres egen krop, og brug af denne.
• At barnets psykiske og fysiske sundhed udfordres og styrkes.

Metoder og aktiviteter :

• Vi dyrker mindfulness og yoga.
• Vi har mange forskellige målrettede aktiviteter, der udfordrer barnest både fin-og grov motorisk, bl.a. aktiviteter i hallen, skovture, værkstedsarbejde- og køkkenarbejde.
• Vores kostpolitik lægger op til sunde kostvaner. Vi får økologisk frugt, mælk, smør og gryn.
• Vi har fokus på god håndhygiejne.
• Hver dag, året rundt, holder vi Siesta, hvor alle ligger og hviler i soveposer. Pulsen kommer ned og formiddagens indtryk fordøjes.
• Ved vores ugentlige maddage, deltager børnene i tilberedning og vi taler om sund og usund mad, samt hvor den kommer fra.
• Vi italesætter og læser sammen med børnene, om hvordan man har det, både psykisk og fysisk, vi laver også rollespil om f.eks. følelser.
• Vores legeplads lægger op til, at børnene har mulighed for at bruge deres kroppe på mange forskellige måder.

Julius: ”Hanne, må vi gerne få cykler ud?”

Hanne: ”Ja, det må I, hvilken cykel skal du have?”

Julius: ”Den hurtigste cykel, for jeg skal fange piger!”

Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Naturen bidrager til at gøre barnet bekendt med og forståelse for,  planter, dyr , vind og vejr. Inddragelse af naturen kan danne grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

Vores mål:

• At barnet får interesse, respekt og ansvar for naturen.
• At barnet får mulighed for at bruge naturen til leg, udfordring og viden.

Metoder og aktiviteter :

• Vi benytter os af uderummet, hver dag og året rundt.
• Vi lærer barnet at behandle dyr, kryb og kravl, planter og træer med respekt.
• Vi har let adgang til naturinformation via bøger og Ipads.
• Vi samler mange naturmaterialer ind på vores udflugter, disse bruges til værkstedsaktiviteter.
• På legepladsen har vi forskellige planter, træer og buske, der pirrer sanser og smagsløg.
• Vi har fokus på miljø og samler batterier til genbrug.
• Skolegruppen tilbringer deres sidste tid i børnehaven i Ådalen, hvor naturen bliver omdrejningspunkt for forskellige aktiviteter.
• Vi arbejder på at sciens skal indgå som en naturlig del af vores pædagogiske praksis.
• Vi bruger den nærliggende skov som et læringsmiljø, hvor børnene får mulighed for at erfare naturen og udvikle forståelse for sammenhænge i naturen.

Ludvig fortæller ivrigt om en fuglerede med unger hjemme i sin have. Lotte spørger, hvor fuglemor mon kan være henne? Han svarer, at hun er i butikken. Lotte spørger undrende, om hun virkelig kan være i butikken. ”Hvor finder hun mad til ungerne?” spørger Lotte. Ludvig svarer med bestemt tone. ”Det har jeg jo sagt. I butikken!”

Vores udgangspunkt er, at ethvert barn er noget særligt og skal behandles individuelt i hverdagen med de forudsætninger, de nu hver især har. For at behandle børnene forskelligt er det vigtigt at kende de enkelte børn – her er det en fordel, at vi er en forholdsvis lille børnehave. Vi kan afstemme kravene til hvert enkelt barn i hverdagen, og vi ansatte  har daglig dialog om børnene.

Vi har et fast punkt på vores personalemøder, der hedder børn. Her drøfter vi de enkelte børn, undrer os sammen og deler oplevelser, vi har haft.

Har vi bekymringer omkring et barn, reagerer vi hurtigt og deler vores bekymring om barnets trivsel med dets forældre. Vi mener, at det er vigtigt med en tidlig indsats for at hjælpe barnet bedst muligt.

Et barn kan have særlige behov i en periode, hvor vi giver ekstra omsorg, det kan være ved f.eks. skilsmisse eller sygdom i familien.

Vi har samarbejde med PPR, ligesom vi deltager i KIM – og tværfaglige møder på skolen. Ved disse møder sidder fagpersoner inden for det sundheds – og pædagogiske område og er således et stærkt flet for at kunne afdække og sørge for en fremadrettet indsats.

Når vi har et barn med anden etnisk baggrund end dansk, sætter vi os ind i den kultur barnet kommer fra og får etableret en god kontakt med forældrene for at bringe barnets verdener sammen på bedste vis.

Vi har og har haft børn, der af den ene eller anden grund har haft nogle særlige behov. Her er det vigtigt for os at skabe en hverdag og rammer, hvor barnet oplever sig set, hørt og anerkendt. Vi går på jagt efter metoder, der er med til at udvikle barnet, så det bliver inkluderet i de forskellige fælleskaber, der er i børnehaven. I dette arbejde bruger vi bl.a. Marianne Grønbæks vækstmodel. Netop fordi børnehaven er en mindre enhed, har vi mulighed for, at alle støtter op om fælles indsats for disse børn.

Vi dokumenterer og evaluerer vores lærerplan på flere forskellige måder.

I forhold til dokumentation, bruger vi ofte Pic-collage til hverdagsopgaver. Det er et arbejdsredskab der falder os let at arbejde med, det er  hurtigt og nemt og resultatet bliver flot. Til større dokumentationsopgaver, bruger vi ofte den gode gamle klippe klistre metode 🙂

Med hensyn til evaluering, evalueres der løbende ved:

– Personalemøder

– Bestyrelsesmøder

– Fredagsmøder

I forbindelse med større evalueringsopgaver (lærerplanstemaer mm.) bruger vi vores evalueringsmodel.