Billedkunst
Formål:
Billedkunst i 1. -3. klasse omfatter praktisk billedarbejde og billedanalyse.
Formålet med faget er at udvikle kreativitet, glæde og faglig kunnen. Eleverne bør opmuntres til at bruge billedsprog som udtryksmiddel.
Der lægges vægt på, at eleverne kommer til at opleve og derved forstå kunstens forskellighed.
Indhold :
Der arbejdes med plane – og rumlige udtryk.
Børnene får kendskab til de forskellige materialers muligheder. Der eksperimenteres med genrer, medier og teknikker.
Eleverne skal i samtaler analysere og vurdere udtrykket i deres egne og klassens billeder for eksempel indhold og brug af materialer og teknik.
Desuden analyseres også forskellige kunstneres billeder. Der lægges stor vægt på motivation, som oplæg til igangsætning af billedarbejdet.
I P-fag fra 4. til 5 klassearbejder børnene videre med de teknikker og kundskaber de har tilegnet sig i 1. -3. klasse. Der lægges op til mere selvstændigt arbejde ud fra et åbent læreroplæg. Her er værkstederne med små hold, ca 12 elever pr. hold.
Børnenes værker udstilles løbende på skolen og ved skoleårets afslutning i forbindelse med grillfesten.
Biologi
I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger.
Undersøgelse
Kompetenceområdet undersøgelser omfatter fem færdigheds- og vidensområder:
Modellering
Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder:
Perspektivering
Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder:
Kommunikation
Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet kommunikation er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder:
Børnehaveklassen
Målet med arbejdet i børnehaveklassen.
Børnehaveklassen er med til at udvikle børnene og gøre dem fortrolige med skolen. Forberede dem bedst muligt på skolelivet. De skal tilegne sig viden og færdigheder, som der kan bygges videre på i deres skolegang fremover.
I børnehaveklassen lærer børnene:
At gå i skole skal være udfordrende og lærerigt. Vi tilsigter en sund udvikling. Det gøres ved at sammensætte dagen og året med forskelligartede aktiviteter, som har det mål, at styrke barnet som et selvstændigt menneske og som en del af fællesskabet.
Leg og læring
Legen er en vigtig del netop i denne aldersgruppe. At lege er at lære.
Legen er den bærende del af undervisningen i børnehaveklassen/ indskolingen. Børnene skal have god tid og gode rammer til at fordybe sig.
Social kompetence:
Igennem det der foregår i børnehaveklassen, forsøger vi at styrke og udvikle børnene socialt og personligt.
Vi giver børnene opmærksomhed og omsorg.
Styrker deres selvtillid og selvværd.
Lærer dem konfliktløsning / problemløsning – at samarbejde og tage hensyn til hinanden.
Vi sikrer os, at de føler sig trygge og glade ved at gå i skole.
Er tydelige og nærværende voksne.
Motorisk/ fysisk:
For at barnet kan lære, er det vigtigt at have styr på kroppen. Den fysiske udvikling er en forudsætning for al indlæring. Vi forsøger hver dag gennem leg og bevægelse – idræt – rytmik, at tilgodese det fysiske. Der er to fastlagte idrætstimer med omklædning og bad hver uge.
Den sproglige udvikling:
Sproget, det mundtlige, er en vigtig del af det at være sammen med andre, det er vigtigt at kunne forklare sig og ikke mindst at lytte. Gennem leg med sproget, skal barnet udvikle et rigt og nuanceret talesprog. Forstå indholdet i en historie og kunne genfortælle. Miljøet i klassen opfordrer til nysgerrighed og interesse omkring det sproglige. Vi arbejder også med det skriftsproglige, ved legeskrivning, skriveretning . Hver dag arbejder vi med sproglig opmærksomhed, som bl.a. omfatter lytte lege – rim og remser – eksperimenterer med sætnings- og orddannelse – stavelser – forlyde – fornemmer og lærer bogstavernes navn, form og lyd, begreber, betydning af ord. Oplæsning, fortælling og det at kunne referere, og genfortælle.
Der arbejdes med forskellige emner/ temaer i løbet af året. Det kan f.eks. være Trafik, Min krop, Eventyr og Middelalderen.
Naturfaglige emner som at gå i dybden med et selvvalgt dyr, et land, skoven, havet osv.
Det matematiske / talforståelse:
Tilegne sig matematiske begreber. Opdage tallene funktion. Mængde forståelse – former – større end – mindre end. Opbygge talforståelse ved at forbinde talnavn , talsymbol og antal. Det gør vi bl.a. ved at lege med tal, skrive tal, opgaver, tælleremser, spil og sange. Gennem leg tilegner vi os læring.
Engelsk i børnehaveklassen:
Engelskundervisning i børnehaveklassen har også en legende tilgang. Vi bruger spil, lege, sanglege, remser og aktiviteter.
Målet er at øge børnenes engelske ordforråd fra deres hverdag.
Styrke udtale af engelske ord.
Musikundervisning:
Der undervises i musik en time om ugen, af en af skolens musiklærere. Børnehaveklassen deltager i skolens forårskoncert.
Kommende klasselærer (fra 1. klase) underviser i børnehaveklassen en time om ugen. Målet er at børnene allerede der får en god kontakt, og at de lærer hinanden at kende. Det giver tryghed.
Når barnet begynder i børnehaveklassen er det vigtigt;
Forældresamarbejde:
Det forældresamarbejde, der begynder i børnehaveklassen, er grundlaget for de næste ti års samarbejde. Det er derfor vigtigt, vi er fælles om at få etableret et godt samarbejde fra starten. Vi forventer, at I deltager i forældremøder og til arrangementer, både i jeres barns klasse og i skolens fællesarrangementer.
Dansk
Efter 2. klasse.
Grundlaget for undervisningen er, at eleverne lærer gode arbejdsvaner og gode samværsformer.
Det talte sprog
Det skrevne sprog – læse
Det skrevne sprog – skrive
Sprog, litteratur og kommunikation
IT og kommunikation
Færdighedsmål og vidensmål fra 6. klasse
Læsning:
For at opnå en funktionel læsekompetence skal der på mellemtrinnet især arbejdes med:
Fortolkning:
Kommunikation:
Der arbejdes videde med de gode samværs- og arbejdsformer fra begynderundervisningen. Derudover arbejdes der med:
Fremstilling:
Eleverne træner deres skriftlige udtryksfærdighed på grundlag af sammenhængen mellem mundtlighed, skriftligt udtryk og læsning.
Der lægges i stigende grad vægt på samspillet mellem teksttype, indhold og situation.
Der arbejdes med layout og skriftformer i såvel elevernes egne produkter som i publikationer. Der arbejdes med skriveprocessen herunder:
Andre udtryksformer:
7. – 9. kl.
Vi henviser til Undervisningsministeriets færdigheds- og vidensmål.
Engelsk
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.
Tidlig sprogstart.
Vi har valgt, at engelskundervisningen begynder i børnehaveklassen for at skabe nysgerrighed og interesse for sproget og give eleverne mulighed for at anvende det engelske sprog naturligt og udvikle sproget gennem hele skoleforløbet.
Eleverne skal opnå fornemmelse for sproget lyde og turde øve og udtale engelske ord og sætninger, for at få et solidt grundlag og så stort ordforråd som muligt.
Eleverne skal forberedes til at anvende og udvikle sprog gennem hele skoleforløbet, så de også kan bruge det i et globalt samfund.
Mål for undervisningen i engelsk i børnehaveklassen-3. klasse:
Mundtlig kommunikation:
Skriftlig kommunikation:
Kultur og samfund:
Engelsk i børnehaveklassen.
Undervisningen foregår flere gange i løbet af ugen i korte sekvenser ved at lytte, synge, tale, tælle, øve ord og begreber, f.eks. ugedage/måneder, tale om vejret, lære farverne o. lign.
Der er stor fokus på mundtligheden og en legende tilgang, som appellerer til aldersgruppen. Undervisningen foregår i et trygt, positivt og aktivt undervisningsmiljø, med mange gentagelser, som hurtigt giver god mulighed for deltagelse.
Vi arbejder f.eks. med emnerne:
Engelsk i 1. klasse.
Der undervises i sproget flere gange i løbet af ugen, f.eks. a’ 10-15 min. Engelsklæreren er samtidig dansklærer i klassen. Eleverne skal “lege sig” ind i sproget. Det skal være sjovt at lære engelsk.
Eleverne skal i løbet af året arbejde med dagligdags, konkrete emner, som fortsættelse fra børnehaveklassen. Både emner fra børnehaveklassen uddybes i arbejdet, samt arbejdet med andre emner. F.eks.:
Engelsk i 2. klasse.
Fokus ligger på det mundtlige, men skriftsproget inddrages også som støtte for sprogtilegnelsen.
Der vil blive lagt vægt på en praktisk og kreativ tilgang, og vi vil ligeledes bruge sange, sanglege, rim og remser.
Eleverne skal hele tiden udfordres fagligt, uden at tage pusten helt fra dem. Alle skal være nysgerrige med mod på og lyst til at sige noget. Det skal være sjovt.
Emnerne kan f.eks. være:
Engelsk i 3. klasse.
Der arbejdes stadig fortrinsvis mundtligt, men det skriftlige kommer mere og mere ind i undervisningen, bla. med små korte læsetekster, mere skriftsprog og introduktion til begynder grammatik.
Der vil blive lagt vægt på en praktisk og kreativ tilgang til emnerne.
Emnerne kan f.eks være:
Delmål 1 – efter 3. klassetrin
I første fase skal børnene møde fortællinger, musik, sproglege, rim og remser, præsenteres for sproget i funktion, for derigennem at nærme sig en genkendelse af sprogets små ord og dets melodi.
Delmål 2 – efter 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Delmål 3 – efter 9. klassetrin
Udviklingen i undervisningen
I forlængelse af skolens beskrevne læringssyn, ser vi på sprogundervisning i almindelighed som en kommunikativ handlen. Det er vigtigt, at de kommunikative aktiviteter veksler mellem at fokusere på indhold og på form. Undervisningen består af aktiviteter som:
Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:
4. – 6. klassetrin
Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de engelskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen. Der inddrages dramalege og små ekstemporalspil. De elementære læse-, skrive- og stave- færdigheder påbegyndes og bevidstgøres.
7. – 9. Klassetrin
Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed og sproglig udfoldelse. Åbenhed og nysgerrighed overfor det anderledes er centrale drivkræfter i indlæringen. De generelle sprogfaglige dimensioner integreres videst muligt.
Slutmål efter 9. klassetrin.
Kommunikative færdigheder.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Elevernes alsidige personlige udvikling.
Engelskfaget bidrager specielt til denne gennem det faktum, at selve det at tilegne sig et fremmedsprog, er en væsentlig faktor i udvikling af personlig, kulturel og folkelig bevidsthed. Sprogfagene i almindelighed og engelskfaget i særdeleshed er centrale i skolens formålsbestemte opgave med at være bindeled mellem barnets lille lokale verden, det store nationale – og det endnu større internationale samfund.
På Øster Åby Friskole anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager mange og forskelligartede oplevelser f.eks. gennem fælles aktiviteter.
Skolen har en dækkende bestand af undervisningsmidler, som ikke mindst kommer engelskfaget til gode. Vi kan trække på skolens computere med internetadgang, og en forholdsvis righoldig samling af engelsksproget litteratur til alle alderstrin.
Eleverne lærer af egen erfaring, hvorledes et aktivt fremmedsprog kan være nøglen til indsigt og mange forskelligartede oplevelser af høj kvalitet.
Mødet med fremmede, at få sat navn på enkeltpersoner i stedet for grupperingens de andre og det deraf følgende personlige engagement, er alt sammen medvirkende til at opfylde den del af skolens målsætning, der retter sig mod et folkeligt fællesskab.
Det er skolens opfattelse, at oplæringen i brugen af fremmedsprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forberede eleverne til at leve i en globaliseret verden med frihed og folkestyre
Frivillig musik
Elever fra 1. klasse til 9.klasse kan vælge frivillig musik en gang om ugen a’ 45 min.
2/3 af vore elever vælger frivillig musik.
Hvert år i april måned afsluttes den frivillige musik med en stor forårskoncert, hvor alle klasser viser, hvad de har arbejdet med. Det opføres typisk 2-3 sange – musiknumrer.
Eleverne i de ældre klasser har stor medindflydelse på, hvad de arbejder med.
Fysik-kemi
Skolens mål med faget fysik/kemi følger Undervisningsministeriets beskrivelse af ”Færdigheds- og vidensmål” efter 9. klasse.
Der arbejdes inden for fire kompetenceområder:
Undersøgelse
Kompetenceområdet omfatter seks færdigheds- og vidensområder:
Modellering
Kompetenceområdet består af seks færdigheds- og vidensområder:
Perspektivering
Kompetenceområdet omfatter seks færdigheds- og vidensområder:
Kommunikation
Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder:
Idræt og grundtræning
Undervisningen i faget tager udgangspunkt i oplevelser, færdigheder og kundskaber. Dette gøres igennem børnenes interesser, kompetencer og ministerielle slutmål.
Børnene får mulighed for at føle pulsen, opleve kampen, fornemme rytmen og reflektere over, hvad der sker, når man bruger sig selv.
Idrætten skal være alsidig, udfordrende og sjov og på alle klassetrin bruges en legende tilgang til undervisningen. Idrætten foregår ude og inde og kan finde sted hos lokale foreninger og tilbud.
Indholdsområder:
Fysisk træning
Idrætten skal være med til at styrke børnenes fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Gennem idrætsundervisningen motiveres børnene til at dyrke idræt i fritiden og fremme almendannelsen.
Idrætsundervisningen har følgende struktur:
Grundtræning
Grundtræning er en del af idrætsfaget på 4.-6. klassetrin. Grudtræning er ikke disciplinorienteret, men retter sig mod den almene kropslige træning/udvikling. Dvs. der fokusereres ikke på de enkelte idrætsdiscipliner men på træningsbegrebet i en bredere forståelse.
I grundtræning arbejdes der med følgende træningsområder:
De 4 træningsformer har til formål at styrke samspillet mellem muskler og nervesystemet. Når børnene udvikler deres kompetencer inden for de nævnte træningsområder, vil det være en styrkelse af barnets motorik og en hjælp til at udvikle færdigheder inden for alle idrætsdiscipliner.
IT og Mediehandleplaner
Alle elever skal selv medbringe deres eget It-arbejdsredskab i skolen.
Det er meget vigtigt, at eleverne også har et solidt cover til deres It-enhed, når den skal medbringes i deres skoletaske hver dag.
Ligeledes skal enheden også være fuldt opladt fra skoledagens start.
It-enhederne skal være i fornuftig stand, ikke for gamle og med kapacitet til skolebrug (programmer, apps o.lign.) – ud over, hvad den evt. også skal bruges til hjemme til spil mm. Der findes fornuftige gode enheder, der er 1-2 år gamle og kan købes til en rimelig pris med lidt garanti.
Link til It-mediehandleplaner
Link til Information om elevernes It-enheder
Link til Skolens It-strategi
Geografi
I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger.
Undersøgelse
Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:
Modellering
Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder:
Perspektivering
Kompetenceområdet perspektivering omfatter fem færdigheds- og vidensområder:
Kommunikation
Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet kommunikation er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder:
Håndarbejde
P-fag 4.- 5. kl.
Målet for undervisningen er at eleverne lærer at gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration til udførelse og evaluering.
Der arbejdes med:
Eleverne arbejder med bundne opgaver
Historie
Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historie-bevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.
Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Vi inddrager historiens kanonpunkter i undervisningen.
Der undervises i historie på 1. – 9. klassetrin.
1. forløb: 1. – 2. klassetrin.
Der fortælles nordiske sagn og myter og græske sagn og myter. Stenalder, bronzealder og jernalder.
2. forløb: 3. – 4. klassetrin.
3. forløb: 5.-6. klassetrin.
4. forløb: 7. – 9. klassetrin.
Undervisningen bygger på følgende materiale:
Projektopgaven i 9. klasse inddrager i væsentlig omfang emner fra samfundsfag og historie.
Kor
Kor på Øster Åby Friskole.
Eleverne fra 4. klasse til og med 9.klasse kan vælge kor en gang ugentligt.
I tilknytning til koret er der et kor-orkester, der består af 3-4 elever.
Der arbejdes med den danske sangskat – nye som gamle, og selvfølgelig også med udenlandske sange.
Eleverne arbejder også med at synge fler-stemmigt.
Koret synger ved forskellige lejligheder til skolearrangementer, herunder vores store forårskoncert i april, og koret bliver også inviteret ud til arrangementer i lokalområdet.
Madkundskab
I madkundskab skal eleverne lære at træffe sunde madvalg i deres eget liv og opnå viden om råvarer og deres kvalitet.
Eleverne skal lære at tilberede mad, som de kan lide, og forstå, hvordan mad indgår i en kulturel sammenhæng.
Emnerne skal være virkeligheds- nære og tilpasses aldersgruppen på det relevante klassetrin.
P-fag 4.-6. kl.:
Inspiration hentes fra hele verden. Vi lægger vægt på hyggeligt samvær og effektivt samarbejde.
Valgfag:
Vi har på vores friskole valgt, at madkundskab er det valgfag, som eleverne skal til prøve i ved udgangen
af 8. klasse. Faget er 2-årrig.
I 7. & 8.klasse er madkundskab forberedende til valgfagsprøven efter 8. klasse, og prøven gennemføres første gang i maj/juni 2021.
Grundlaget for valgfaget er p-fagsundervisningen, men eleverne arbejder mere selvstændigt og eksperimenterende.
Madkundskab følger fagets kompetenceområder:
Prøven er en praktisk og teoretisk prøve.
Hver valgfagsperiode afsluttes med en festmiddag for forældrene, hvor eleverne står for arrangementet.
Matematik
Bhkl.- 3. klasse
Undervisningen bygger på de mange forudsætninger, som eleverne har, når de begynder i skolen.
Eleverne bygger videre på deres forskellige faglige erfaringer ved at deltage i lege, spil og undersøgelser på skolen og i dens omgivelser
Der arbejdes med opbygningen af grundlæggende talforståelse og der benyttes:
Den enkelte elev skal have mulighed for at udvikle egne metoder til antalsbestemmelse ved addition og subtraktion. Hovedregning, lommeregner og skriftlige notater indgår i et samspil i arbejdet med tallene.
Geometrien indledes med iagttagelser af og samtaler om dagligdags ting. Der inddrages geometriske betragtninger om form, symmetri og størrelsesforhold.
Indledende aktiviteter vedrørende måling af afstand, flade, rum og vægt inddrages.
Der arbejdes med enkle statistiske undersøgelser og chancebegreber.
Problemløsning er et vigtigt fagligt element i alle områder af faget og computeren kan inddrages.
Computeren bliver inddraget i en eksperimenterende arbejdsform.
Der introduceres dynamiske geometriprogrammer så som Geogebra samt præsentation af simple regneark.
4.- 6. klasse
På mellemtrinnet er det vigtigt, at eleverne opnår tillid til, at de gennem faget kan opbygge et alsidigt værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer. Gennem samarbejde skal eleverne have mulighed for at erkende fællesskabets betydning for tilegnelsen af faget.
Tallene som værktøj i matematikken.
I arbejdet med tallene beskæftiger eleverne sig med:
I arbejdet med de naturlige tal udvikler eleverne fortsat egne beregningsmetoder. Standardiserede regneopstillinger trænes. Der arbejdes med:
Computeren anvendes til tegning af og eksperimenter med geometriske figurer og til egne statistiske undersøgelser og chancebegreber.
I arbejdet med forhold, som vedrører elevernes liv, familiens liv og det nære samfundsliv benyttes en række faglige redskaber som tallene, grafisk afbildning og hjælpemidler fra statistik.
Problemløsning og arbejdsmetoder
I forbindelse med problemformulering og undersøgelser arbejder eleverne med at opstille hypoteser, som på dette trin har karakter af “at gætte og prøve efter”.
Samtale om de faglige begreber og aktiviteter er centralt placeret i undervisningen. I fællesskab formulerer eleverne regler for de erfaringer og den indsigt, de har opnået.
7.-9. klasse
På dette trin kan eleverne i højere grad selvstændigt planlægge deres egne aktiviteter og faglige fordybelse i emner og områder. De kan på egen hånd og i samarbejde med andre tilegne sig nyt fagligt stof, og de kan arbejde med nye anvendelser af matematikken.
Beregning og tegning kan foregå ved hjælp af lommeregner og computer. Arbejdet med emner og problemstillinger kan derved koncentreres om, hvordan matematikken kan bidrage til at belyse foreliggende problemer.
Arbejde med tal og algebra
Der arbejdes med:
Gennem arbejdet med en tegnet gengivelse af virkeligheden skal eleverne have mulighed for at forstå, fortolke og selv fremstille tegninger og konstruktioner. Arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivtegning indgår.
Der arbejdes med:
grundlæggende geometriske konstruktioner og egenskaber ved geometriske figurer
Matematik i anvendelse
Eleverne arbejder bl.a. med:
Sandsynlighedsbegrebet indgår i forbindelse med behandling af datamaterialer. Vægten lægges på det statistiske sandsynlighedsbegreb. Simuleringer foretages ved praktiske øvelser.
Kommunikation og problemløsning
Ræsonnementer og abstraktioner præger i stigende grad arbejdet med faget, og mere præcise faglige og sproglige beskrivelser kan benyttes til at redegøre for tankegange og som led i kommunikationen.
Der indgår eksempler på, hvordan variable og symboler benyttes, når man beviser regler og sammenhænge i matematikken. I arbejdet med bl.a. geometrisk tegning vil der være mange muligheder for at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer. Herved belyses en vigtig side af fagets arbejdsmetode.
Ved anvendelse af matematiske modeller tages der stilling til den forenkling af det foreliggende problem, som kan være indbygget i modellen. Det vil også være muligt at overveje hvilke værdinormer, der ligger bag valget af en bestemt matematisk model.
Digitale hjælpemidler anvendes i størst muligt omfang.
Fællesmål for faget matematik
Musik
Undervisningen begynder i børnehaveklassen med 60 min. pr. uge.
bhkl. – 1. kl. – 2. kl.
Gennem sang, sanglege, musiklyt, bevægelse, rytmik, fælles musiske aktiviteter opøves og udbygges børns glæde ved aktivt at udtrykke sig gennem musik (Dette gælder alle klassetrin).
Rytme- og Orffinstrumenter (xylofoner, klokkespil m.m.) inddrages.
I 3. kl.
Her indføres blokfløjtespil som obligatorisk disciplin. Klassen tildeles derfor en ekstra musiktime om ugen. Nodeindlæringen påbegyndes og samspillet udvides. Elbas og trommesæt introduceres.
4. – 5. – 6. kl.
Det kendte stof udbygges og sange fra andre lande/ på andre sprog inddrages. Mindst et klassisk værk præsenteres.
Derudover tilbydes eleverne fra 1.klasse til og med 9. klasse at deltage i den frivillige musikundervisning, der er yderligere en musiktime om ugen. Se under fanebladet frivllig musik.
Vi tilbyder også at eleverne at synge i kor fra 4. klasse en time om ugen.
Natur-teknik
1.-2. klassetrin
Undervisningen tager udgangspunkt i den nære omverden. Undervisningen koncentreres om elevernes interesse for natur og teknologi i deres hverdag, og den bygger videre på den viden og kunnen eleverne har opnået om naturen, organismer, årets rytme og vejrfænomener i løbet af deres liv hidtil, herunder i børnehaveklassen. Glæden ved at gå på opdagelse, undersøge og skabe noget alene eller i fællesskab har en vigtig plads.
Undersøgelse
Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:
Modellering
Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder:
Perspektivering
Kompetenceområdet perspektivering omfatter fem færdigheds- og vidensområder:
Kommunikation
Kompetenceområdet kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder:
3.- 4. klassetrin
Undervisningen tager stadig afsæt i elevernes nære omverden, men temaerne perspektiveres både i forhold til tid, sted og menneskets samspil med naturen. Eleverne arbejder med at sammenstille og modstille iagttagelser og data samt at foretage enkelte generaliseringer. Der arbejdes med sammenhænge, som bygger på relationer mellem kendte ting og fænomener.
Undersøgelse
Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:
Modellering
Kompetenceområdet modellering omfatter seks færdigheds- og vidensmål:
Perspektivering
Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder:
Kommunikation
Kompetenceområdet kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder:
5.- 6. klassetrin
Der lægges vægt på, at eleverne får større sammenhæng og perspektiv i deres viden. Elevernes evne til at arbejde med komplekse forhold og abstrakte modeller udvikles gennem undervisningen samtidig med, at der fortsat arbejdes med undersøgelser samt oplevelser i natur og nærmiljø.
Undersøgelse
Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder:
Modellering
Kompetenceområdet modellering omfatter seks færdigheds- og vidensområder:
Perspektivering
Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder:
Kommunikation
Kompetenceområdet kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder:
Sproglig udvikling
Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i de fire kompetenceområder. I faget natur/teknologi er sproglig udvikling eksplicit beskrevet i kompetenceområdet Kommunikation, som omfatter færdigheds- og vidensområderne formidling, ordkendskab og faglig læsning og skrivning. Mål for sproglig udvikling indgår primært i ordkendskab og faglig læsning og skrivning, og der er fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog; samtale, lytte, læse og skrive. Elevers evne til at kunne give en faglig relevant skriftlig fremstilling og udvikle et relevant fagsprog er helt centralt. Det er en central del af stofindholdet i natur/teknologi, at eleverne lærer at arbejde med multimodale tekster og de repræsentationsformer, der er knyttet til naturfagene.
It og medier
It og medier er centralt i undervisningen i natur/teknologi. It og medier indgår i faget på linje med mange andre fremstillingsmåder, hjælpemidler og informationskilder i en progression, der passer til elevernes faglige udvikling fra 1.-6. kl. Særligt er anvendelse af digitale redskaber vigtig, herunder digitale kort, digitale måleinstrumenter, digitale opslagsværker, informationssystemer samt digitale repræsentationer i form af animationer og simuleringer, der anskueliggør processer i naturen og i samfundet. It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald.
Innovation og entreprenørskab
Eleverne skal have kompetencer til at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i forhold til natur og teknologi, der indgår som en naturlig del af fagets indhold og arbejdsmåde. Særligt for natur/teknologi er de tværfaglige aspekter, herunder de gensidige relationer mellem mennesket, natur, teknologi og samfund vigtige.
Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner:
Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.
P-fag
Praktiske- og valgfag
P-fag for 4. og 5. kl. i 3 lektioner med 9 uger i følgende fag:
De enkelte hold mixes med 4. og 5. klasses elever.
I 6. klasse får eleverne ½ år sløjd og ½ år hjemkundskab.
De to fag, som pt. Har elevernes interesse. Timetallet er på 4 lektioner.
For 7. klasses vedkommende oprettes en valgfagsordning, hvor eleverne skal vælge mindst et valgfag.
Der tilbydes i alt 2 valgfag á 16 uger på dette klassetrin.
Eleverne præsenteres for valgfagene og derefter foretages valget. Afhængig af fag ligger timetallet på 4-5 lektioner.
Med denne ordning mener vi at kunne tilbyde eleverne er ordning, hvor holdstørrelsen ligger på ca 11 elever og dermed tilpasset de fysiske rammer.
I 7 klasse er der tid og mulighed for fordybelse. Endvidere er udbuddene af fagene foretaget med skelen til elevernes interesser.
Der henvises til de enkelte fags læseplaner
Religion
1. – 9. klasse
Formålet med undervisningen i religion er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
Beskrivelse af faget på 1., 2. og 3. klassetrin.
Vi lægger vægt på, at undervisningen foregår gennem fortælling, samtale, dramatisering og andre praktisk musiske udtryk.
Gennem hele forløbet udfordres eleverne med spørgsmål, der kræver etisk vurdering og lægger op til børnenes undren. Herunder billedliggørelse af udvalgte fortællinger og gennemgang af salmer, der passer til børnenes alderstrin.
Eleverne indføres gradvis i det bibelske univers overvejende gennem fortælling. Læreren kan dog variere sin fortælling med oplæsning og andre præsentationsformer. Samtalen om de bibelske fortællinger vil også have en fremtrædende plads i undervisningen, idet der lægges vægt på emner som nåde, tilgivelse og næstekærlighed.
Delmål efter 3. klassetrin.
Livsfilosofi og etik:
Bibelske fortællinger:
Kristendommens og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng:
Beskrivelse af faget på 4., 5. og 6. klassetrin.
Erfaringer fra det forrige forløb uddybes og nuanceres. Yderligere præsenteres eleverne for kristendommens indvirkning på kunst, litteratur, symbolbrug og andre udtryk i hverdagen, herunder f.eks. kirkebygninger.
Elevernes arbejde med kirkens udseende og funktion kan tage udgangspunkt i kirkebesøg.
Elevernes forståelse af kristendommen kan nuanceres gennem mødet med mennesker, for hvem religiøs praksis spiller en central rolle. Ud over kristendommen kan man også arbejde med andre religioner, f. eks. buddhismen, og evt. drage sammenligninger med kristendommen.
Delmål efter 6. klassetrin.
Livsfilosofi og etik:
Bibelske fortællinger:
Kristendommen og dens udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
I 7. klasse har vores elever ikke religion, da de går til konfirmationsforberedelse.
Delmål efter 8. og 9.klasse.
Skolens delmål med faget religion følger beskrivelsen af trinmål for faget kristendom i folkeskolens Fælles Mål.
Slutmål efter 9. klasse.
Skolens slutmål følger beskrivelsen af slutmål for faget kristendom i folkeskolens Fælles Mål.
Eleverne kan komme til prøve efter samme regler som i folkeskolen.
Elevernes alsidige personlige udvikling.
Gennem mødet med forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket.
Samfundsfag
8. + 9 klasse.
Fagets formål:
Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.
Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.
Samfundsfag er opdelt i fire kompetenceområder; politik, økonomi, sociale og kulturelle forhold samt samfundsfaglige metoder. Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrevne metoder anvendes på tværs af fagets områder.
Eleverne skal lære fagets centrale begreber at kende med henblik på selv at kunne anvende dem i arbejdet med fagets områder. Eleverne skal lære at analysere og tolke samfundsfaglig tekst og tale, således at de kan forholde sig til sprogets virkemidler og formål. I forbindelse med undersøgelser, som eleverne foretager, er det vigtigt, at der arbejdes med sproglige formuleringer i faget. Det gælder også i forbindelse med mundtlige situationer i klassen, fx klassediskussioner.
I samfundsfag arbejdes med et bredt udvalg af tekster, fx artikler, lovtekster, uddrag af partiers og organisationers informationsmaterialer, breve, sangtekster og baggrundstekster. Foruden tekster arbejdes der med andre materialer og udtryksformer, fx dokumentarfilm, pressefoto, grafer og statistikker, film, computerspil og musik.
Samfundsfaget kan afsluttes ved udtræk fra den humanistiske fagblok
Sløjd
P-fag 4. – 6.kl.
De centrale emner i sløjd er:
Design og produkt
Undervisningen skal lede frem mod at eleverne er i stand til at:
Materiale- og værktøjskendskab
Undervisningen skal lede frem mod at eleverne er i stand til at:
Undervisningen skal lede frem mod at eleverne er i stand til at:
Skabende processer
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne er i stand til at:
Tysk
I 5. – 7. klasse er faget obligatorisk. I 8. og 9. klasse er faget tilbudsfag.
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.
Delmål efter 7. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Slutmål efter 9. klasse.
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
.jpg?withoutEnlargement&resize=30,29){kind=logo}
.jpg?etag=%22c26e3ce446c7182d5556a83d3a79b77e%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=205%2B200&quality=85){kind=logo}
.jpg?etag=%22c26e3ce446c7182d5556a83d3a79b77e%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=252%2B245&quality=85){kind=logo}