Evaluering-status august 2017
Ud fra nedenstående strategi og retningslinjer har vi gjort vores erfaringer og evalueret arbejdet med IT i iundervisningen gennem det første år.
Opsummeret er vi nået frem til følgende:
- Generelt er vi kommet godt i gang de fleste steder med BYOD– nogle klasser mere end andre
- Især i overbygningen virker det med deres enheder – lidt udfordring omkring opladning
- Projektorerne fungerer fint i indskoling, mellemtrin og overbygning
- I 5. og 6. klasse ønskes flere stikkontakter
- I det hele taget skal der ses på oplademuligheder – stationer og eller evt. fra loft.
- Alle skal fremover have IPads og dermed samme tilgængelighed til apps
- Også diskplads bør pointeres – god plads til apps (skolebrug)
- Der er udfordringer med regneark på IPad – erfaringsudveksling og se på muligheder
- One Drive med Office 365 bliver mere og mere benyttet.
- Der skal ses på antenne-funktionalitet i 3. og 4.kl.
- Der er fra nogle ønsker om at få genopfrisket brugen af One Drive på kurser
- Generelt mere kursusvirksomhed/efteruddannelse vedr. It i undervisningen – gerne intern erfaringsudveksling – småkurser
- Fælles indkøb af apps til distribution til klasserne/eleverne – den tekniske side er muligt. Vores to IT-ansvarlige står for dette.
- Indkøb skal ske ud fra fagbudgetter/ bibliotek.
- Ligeledes budgetlægges indkøb i 2018 af Into-Words – en skolelicens
Der arbejdes videre med udviklingen af brugen af IT i undervisningen, og der vil blive gennemført interne kurser/erfaringsudveksling med konkrete pædagogiske metoder og forløb, samt tekniske muligheder.
Overordnende retningslinjer for brug af IT-udstyr:
- Fra og med august 2016 skal skolens elever medbringe eget IT-udstyr.
- Der benyttes Ipads fra bhkl. til 4. klasse og computere fra 5 klasse.
- ”Office 365”, som indeholder Words, Excel, Power Point, OneDrive og One note, gives som skolelicens til alle elever og ansatte.
- IT-udstyret skal være opladet ved skoledagens start og medbringes alle skoledage.
- Brugen af IT udenfor undervisningen tages der stilling til i den enkelte klasse
- Der vil på de enkelte klassetrin være forskel på, hvordan og hvor meget IT-udstyret bruges. Det er den enkelte lærer, der bestemmer, om IT-udstyret skal bruges.
- Retningslinjer for brugen af IT-udstyret er udarbejdet på de enkelte klassetrin. Disse retningslinjer er at finde i de enkelte klasselokaler.
- I alle klasselokaler er der opstillet et skab, der kan låses. Når klassen forlader klasselokalet ved f.eks. idræt lægges klassens IT-enheder i det aflåste skab.
- Spil og sociale medier er problemstillinger, der med jævne mellemrum skal håndteres.
- Da det er elevens egen maskine, er det forældrene der vurderer, hvilke filtre der evt. skal være på IT-udstyret.
Hvad vil vi:
- Vi vil sætte en IT-pædagogisk dagsorden på vores friskole.
- IT er med til at pirre elevernes undren og nysgerrighed og lægger op til læringsformer, hvor eleverne er undersøgende og aktive.
- IT er også et hjælpemiddel til at differentiere undervisningen og dermed understøtte en læring, der tilgodeser, at elever lærer forskelligt.
- Give mulighed for at anvende IT til tekstbehandling, kommunikation, læringsprogrammer og informationssøgning, men også til multimedieprojekter, fotografering og videoredigering.
Hvorfor:
- Digitale hjælpemidler er i dag en naturlig del af børnenes hverdag, og vi ved, at IT kan være en motiverende faktor i undervisningen, når IT bliver benyttet på en hensigtsmæssig måde.
- Vi ved, at læring foregår som en aktiv proces, hvor eleven opbygger sin viden i et samspil med omgivelserne.
- Forskellige undervisningsforløb skal give eleverne mulighed for at deltage aktivt i kommunikationen og lære på forskellige måder.
- Når eleverne arbejder på deres egne maskiner, kan de nemt arbejde videre på andre tidspunkter, også derhjemme
Hvordan:
Digitale medier i børnehaven Tryllefløjten
- Ipad bruges dagligt til forskellige aktiviteter.
- Der afspilles eventyr og/eller afslapningsmusik, når der holdes siesta.
- Ipads bruges til lege bl.a. gæt et sted, billedoptagelser i skov og på legeplads .
- Læringsspil bruges i forskellige sammenhænge og med forskellige formål f.eks. farve – tal – bogstav spil.
- Et barn eller en gruppe børn kan have brug for fordybelse i ro og mag, her bruges Ipaden i sjældne tilfælde som et middel.
Fra indskolingen etableres en læringskultur med IT som naturligt hjælpemiddel. Med mulighed for f.eks:
- At understøtte læse- og skriveindlæringen
- At få læst tekst op
- At kombinere leg og læring – motivationsfaktor
- At give eleven et redskab som producent og formidler (kamera, bøger mv.)
- At introducere Office 365 og udvalgte app’s
- Net-etik
- Se i øvrigt IT- og mediehandleplanerne, som ligger på skolens hjemmeside
På mellemtrinet videreudvikles ovenstående og flere fordele kan være:
- Hurtig og nem adgang til IT i skolearbejdet
- Office 365 som fælles programpakke
- Mobilitet – kan bruges uden for klasselokalet
- Alsidigt og fleksibelt
- Eleven som producent
- Videndeling bl.a. gennem projektorer mv.
- Læringsportaler mv.
- Net-etik
- Se i øvrigt IT-og mediehandleplanerne, som ligger på skolens hjemmeside
Eksempler på fordele i udskoling:
- Film, reklamer – egen produktion
- Hurtig, klar til arbejdet, bl.a. med Office 365, læringsportaler mv.
- Videndeling bl.a. gennem projektorer mv.
- Deling af arbejde, filer
- Videns søgning, fællessøgning
- Optage interview og lign.
- Filme forsøg, f.eks. fysik mv.
- Nyheder – på tavlen
- Optage egen oplæsning/udtale – øve sig
- Dokumentere læring
- Digitale prøver i 9. klasse
- Net-etik
- Se i øvrigt IT- og mediehandleplanerne, som ligger på skolens hjemmeside