Evelueringsområde/fokusområde fra efterår 2017
Forældresamarbejdet og gensidige forventninger til hinanden.
Udgangspunkt:kommentarer til beretningen på generalforsamlingen 2017 & vores vision 2020.
Hvordan kan vi yderligere styrke forældresamarbejdet?
- Kultur
- Ansvar
- Fællesskabsfølelse
- Det nære og det tætte skal bevares
- Interesse i familien
- Forældre er vigtige medspillere
- Fortsat dialog
- Gensidig respekt
- Forventninger til os som forældre/familier
- Forventninger til personale
På pædagogiske aftnener og lærermøderarbejdede vi efterfølgende videre med
dilemmaer – tænkte situationer fra friskolehverdagen – dilemmakort og egne tænkte situationer.
Hvilke handlemuligheder ser I? – Hvordan bør dilemmaerne i øvrigt håndteres?
Ligeledes arbejdede vi med følgende:
- Formulere hvilke forventninger vi har til vores forældre på friskolen.
- Hvad kan forældrene forvente af os som ansatte?
Der blev formuleret følgende ud fra vores værdigrundlag om forpligtende fællesskab.
Vi forventer:
- at tillid er fundamentet i mødet med hinanden i samarbejdet
- at I engagerer jer i skolen – det er jeres skole!
- at I bidrager med liv og energi til skolen. Fremmøde til fælles aktiviteter og medleven i børnenes hverdag er meget væsentligt for jeres børns trivsel
- at fælles beslutninger respekteres
- at I sørger for at børnene møder, når de skal, og er klar til at modtage undervisning – læringsparate – har fået søvn nok, har en god madpakke med – osv.
- at I hjælper til med praktiske ting en gang imellem – F.eks., ved arrangementer, legeplads, bålhytte, male mm.
- at vi har et fælles ansvar for børnenes liv på skolen – både egne børn og på de øvrige børn på skolen
Forældre kan forvente:
- At vi vil jeres barn det bedste
- At vi er de professionelle
- At vi er engagerede og godt forberedte
- At vi gør vores bedste
- At vi gerne vil samarbejdet med jer
- At vi har en ordentlig dialog, også når det drejer sig om vanskelige udfordringer
- At I får medbestemmelse på skolen