ØSTER ÅBY FRISKOLE
Nyborgvej 501
5881 Skårup

62 23 14 54

Kontor@voresfriskole.dk

Faciliteter

Øster Åby Friskole råder over en række faciliteter, der alle medvirker til at give vores børn en varieret og spændende hverdag.

 

Friskolehallen
Moderne idrætshal med bl.a. integreret spring-grav, air-track og masser af forskellige madrasser, måtter, trampoliner og aktivt lege-udstyr.
Hallen kan desuden lejes - både af foreninger, virksomheder og private. Se mere HER.

Samlingssalen
Skolens naturlige samlingssted er den nye sal, som har været igennem en større renovering. Den stod færdig i 2012, og bruges til bl.a. morgensamling, teater-forestilling, musik, møder og meget mere.

SFO'en
Vores skønne SFO har masser at byde på. Indvendig råder den over et spændende og unikt børne-univers, som man bliver nødt til at opleve ved selvsyn. Den er desuden DGI-certificeret, hvilket danner grundlag for en lang række fysiske aktiviteter. Læs mere HER.

Legeplads
Skolen råder over et stort ude-areal, der bl.a. tæller klatretårn, svævebane, gynger, rutsjebane og meget mere. En ny multi-bane og en 60 meter lang asfalt-bane vil desuden stå klar omkring juli måned 2016. 

Boldbanerne
Ingen skole uden boldbaner.. så det byder vi selvfølgelig også på.

Bålhytte
I forbindelse med boldbanerne ligger vores store bålhytte, som bruges året rundt.

Ådalen
Meget tæt på skolen ligger et naturskønt område - Ådalen. Et meget smukt, kuperet skov-område, der med den flotte bugtende å jævnligt bliver brugt til diverse små-udflugter. I området er desuden et nyt bål-shelter og en spejderhytte, som ligeledes indgår i skolens aktiviteter i området.